Verdens dyreste biler

Redaktionen på Bil & Motor dykker ned arkiverne i jagten på verdens dyreste biler nogensinde. Vi bringer her en eksklusiv top 10 liste over de hidtil dyreste bilhandler.

Vil man gerne bryste sig af at have verdens dyreste bil stående i garagen ville man i dag skulle skrive en check på over 95 millioner danske kroner. Det ville være prisen for Bugatti Royale Kellner Coupe årgang 1931.

Nummer to på listen er en 1931 Bugatti Royale Berline de Voyager, der blev solgt for en pris, der i dag svarer til knap 74 millioner kroner.

Top 3 over verdens dyreste biler rundes af med en Ferrari 250 Testa Rossa fra 1957, der blev solgt ved en auktion søndag den 17. maj 2009 og indbragte ikke mindre end €9.020.000. Det svarer i dag til over 70 millioner danske kroner.

Uden for listen
I forbindelse med listens udarbejdelse faldt redaktionen også over den klassiske Ferrari 250 GTO fra 1960erne, der blot er fremstillet i blot 39 eksemplarer. Ifølge et vedholdende rygte blev et eksemplar af denne bil solgt til en japansk samler for 15 millioner dollar, men dette er ikke officielt bekræftet.

En anden bil, der ligeledes kandiderede til en top 5 placering, var en grå racerbil fra 1939, nærmeste betegnet Auto Union D-type. Der findes blot to eksemplarer af Auto Unions Type D, hvor den ene tilhører en privat samler og den anden Audi-koncernen, der blev skabt med udgangspunkt i Auto Union. Bilen blev oprindeligt fremstillet på ordre fra Adolf Hitler, der ønskede at vise Tysklands teknologiske formåen.

Bilen blev bygget af Ferdinand Porsche og var ekstremt avanceret for sin tid med uafhængig affjedring på alle fire hjul og motor bag chaufføren. Bilen er udstyret med to 3 liters V12 motorer der tilsammen yder 485 hestekræfter og giver bilen en tophastighed på over 300 kilometer i timen.

I februar 2007 lod auktionshuset Christie’s i Paris hammeren falde og solgte bilen for omkring 60 millioner kroner. Handlen blev imidlertid aldrig effektueret fordi der opstod tvivl om dele af bilens ægthed.

Verdens dyreste biler
Pris i kronerBilmodel
95.452.6811931 Bugatti Royale Kellner Coupe
73.947.9941931 Bugatti Royale Berline de Voyager
70.598.0481957 Ferrari 250 Testa Rossa
62.342.1541961 Ferrari 250 GT SWB California Spyder
54.485.826Ferrari 330 TRI/LM Testa Rossa
49.110.3511929 Mercedes-Benz 38/250 SSK
45.321.4371937 Bugatti Type 57SC
39.937.9431964 Ferrari 250LM
39.697.0521966 Ferrari 330 P3
34.562.0601937 Mercedes 540 K Special Roadster
31.167.809Rolls Royce Model 1904
Priserne er baseret på officielle salgspriser fra auktionshuse i forbindelse med salgene. Salgspriserne i dollar/pund er først justeret for inflationen i perioden og derpå omregnet til danske kroner. Dette giver en tilnærmet salgspris i nutidskroner.