Sådan finder du den bedste markise til campingvognen

Er du ved at planlægge den næste campingtur, bær du tjekke udstyret efter for at se, om noget skal skiftes ud. Især markiser bør efterses, da en ødelagt eller slidt markise kan ødelægge campingturen. Læs med her på siden for at finde ud af, hvordan du ifølge MarkiseEksperten finder den bedste markise til din campingvogn.

Overvej størrelsen af markisen

Først og fremmest skal du overveje, hvor stor en markise du har behov for. Størrelsen skal passe til campingvognen, således den hverken er for lille eller stor. Derfor er det vigtigt, at du kender målene på campingvognen, inden du begiver dig ud i at købe en ny markise.

Vælg materialetypen og designet

Der findes forskellige former for markisematerialer. Du kan vælge lette og tynde materialer, eller du kan vælge slidstærke kvalitetsmaterialer.

De lette og tynde materialer tørrer hurtigere efter regn, og så er de lettere at transportere. Har du meget oppakning og campere i våde områder, vil disse materialer være at foretrække. Dog skal du være opmærksom på, at styrken af materialet ikke er så godt som kvalitetsmaterialer. Af denne grund vil markisen ikke være så modstandsdygtig, hvilket kan betyde, at du hurtigere skal udskifte markisen igen.

Camperer du derimod ofte, vil en kvalitetsmarkise være ideel. Disse er typisk dyrere og lavet af akryl. Her får du yderst modstandsdygtige materialer, der holder til vind, vejr og UV-lys. Derudover kan en markise af høj kvalitet tåle at blive brugt i mange år, uden det påvirker materialet meget. Er du en flittig campist, vil en kvalitetsmarkise være det bedste valg.

På en campingplads tilbringer man oceaner af tid i og omkring campingvognen. Derfor gælder det om at vælge en markise, der ligeledes ser flot ud og passer til det resterende look af både vogn og tilbehør.

Ønsker du et simpelt look, vil en ensfarvet markise være perfekt. Vil du derimod gerne have en pyntende markise, kan du vælge flotte mønstre eller farverige farver. Det er helt op til dig at vurdere, hvilket design, du mener, passer bedst til netop din campingvogn.

Rammen fås i flere varianter

Slutteligt kommer valg af markiseramme. Typisk kan du vælge mellem fire varianter – aluminium, stål, fiberglas og luft. Valg af ramme afhænger af, hvor ofte du ønsker at anvende markisen samt dit behov.

Aluminium er let og er derfor nem at transportere. Derudover er en aluminiumsramme også nem at opstille, hvilket for mange er en fordel – især hvis de ofte flytter campingplads. Stål er derimod tungere, men det betyder også, at du får stærkere og mere pålidelige rammer. Skal du campere i længere tid ad gangen i al slags vejr, vil denne ramme være et godt valg. Dog bør din campingvogn stå ét sted hele sæsonen, da stålrammen som sagt er tung.

Fiberglas er som aluminiumsrammen let, hvilket betyder, at den er nem at transportere og sætte op. Det samme gælder rammer bestående af luft. Her skal du pumpe rammen op med en pumpe eller fodpumpe. Dette er især ideelt for dig, der rejser alene.

Du kan læse meget mere om valget af markise på denne side.