Peugeot er klar med prisen på 208

Priser på peugeot 208Når bøgen springer ud i midten af maj, triller de første Peugeot 208´ere ud på de danske landeveje, men Peugeot er allerede nu klar med den første pris på sin upcoming star.

Forventningerne er store til Peugeots nye model i 2-serien – som Peugeots direktør, Vincent Rambaud, kalder ”starten på en ny epoke”. Peugeot 208 er resultatet af et Peugeots mest ambitiøse mål nogensinde: At skabe en bil, som kan løfte arven fra den legendariske 2-serie og repræsentere det næste tigerspring for Peugeot.

208 er i korte træk op til 173 kg lettere og 7 cm kortere end forgængeren, den er mere rummelig, dens HDi-motorer udleder alle under 100 g CO2/km og den er udstyret med et lille sporty rat, som forstærker den dynamiske køreoplevelse og giver frit udsyn til den særlige head-up instrumentering.

De innovative features er pakket ind i et moderne design, hvis linjer viser det tydelige slægtskab med konceptbilen SR1. Peugeots designchef, Gilles Vidal, har da også afsløret, at den nye Peugeot 208 blev tegnet samtidig med SR1.

Og med lanceringen af den nye Peugeot 208 kommer også de første listepriser for den kommende model.

En Peugeot 208 3-dørs i Access-niveau vil få en pris på 144.990 kroner. Den er udstyret med 1,4 HDi med 68 hk og udstyrsniveauet omfatter blandt andet 15” stålfælge, blinklys i sidespejle, LED baglygter, fjernbetjent centrallås med lokaliseringsfunktion, komfortblink ved vognbaneskift, multijusterbart rat, elruder for, højdejusterbart førersæde, CD radio med MP3 og ”Follow me home lys”.

Af sikkerhedsudstyr kan nævnes ESC, 6 airbags, selealarm på fører- og passagersæde, højdejusterbare nakkestøtter og 2 Isofix beslag på bagsædet.

Noget dyrere er Peugeot 208 5-dørs i Active-niveau med 1,6 HDi og 92 hk. Her er prisen sat til 194.990 kroner for en bil, der har standardudstyr som 15” stålfælge (Chrome), blinklys i sidespejle, indfarvede sidespejle og dørhåndtag, LED baglygter, elektrisk justerbare sidespejle med varme, aircondition med køl i handskerum, udendørs temperaturmåler, multifunktionsrat, varme i forsæder, splitbagsæde, fartpilot/-begrænser og 7” touch screen infotainment system inkl. Bluetooth, radio, 6 højttalere, USB- og AUX-indgang.

Peugeot fejrer introduktionen ved at sætte en 208 på højkant. Den kan vindes ved, at man bliver fan af Peugeot Danmark på facebook og stemmer på, om 208 kan løfte arven fra 205.

Se konkurrencen her på Peugeot Danmarks officielle Facebook-side