Aldrig har så mange mennesker kigget efter os, som i den uge, hvor testbilen var en Mini Cooper S Cabriolet. Og vi forstår det faktisk godt. Selvom redaktionen har kørt både dyrere, bedre og hurtigere biler, har vi næppe kørt i et mere opsigtsvækkende køretøj. På den positive måde.
Alle – eller sådan føltes det i hvert fald – kiggede langt efter os. Både med taget oppe og taget nede. Så er det opmærksomhed man trænger til, så er en Mini Cabrio et fremragende bud.
Århundredets bil
I 1995 blev den oprindelige Mini kåret til århundredets bil – til trods for at den kun havde været til salg siden slutningen af 1950´erne. I 2001 blev den nye mini præsenteret og det er seneste aftapning af denne som redaktionen skulle kile deres bagdele ned i den forgangne testuge. Hvis man ser en original mini ved siden af den nye er slægtskabet meget tydeligt. Næsten mere end New Beetle og den originale boble. Men uanset hvor lille man synes den nye mini er, så er den større på alle ledder end sin forgænger. Og tungere. Nymodens teknik og sikkerhedsudstyr vejer og fylder meget i en bil. Med andre ord afspejler den nye Mini ikke den gamle Mini, som den rent faktisk var, men som man husker den.
Egoistbilen
Det vil være en artig overdrivelse at sige bilen er til mere end 2 personer. Bagsædet er omtrent ikke eksisterende og skal man sidde bare nogenlunde godt foran, vil kun små børn kunne finde sig til rette deromme. Voksne vil få klemt underbenene af. Nuvel, det er ikke en bil man køber for at lufte hele familien, og det er da rart at man lovligt kan fragte et par små passagerer over kortere distancer. Vil man have en åben vogn med plads til flere skal man op i Volvo C70 eller Audi A4.
Med blot 120 liter er bagagerummet ligeledes det mindste vi nogensinde har testet, men det har dog plads til et par mælkekartoner eller mindre indkøbsposer. Golfkøllerne må man derimod lade stå hjemme i garagen eller placere på bagsædet, hvor der jo alligevel ikke skal sidde andre.
1600 kubik og 170 heste
Det er lidt af et kunsstykke at få en motor på blot 1,6 liter til at yde 170 hestekræfter. Mini har valgt at gøre det via en kompressor. I modsætning til en turbo, er en kompressor ikke afhængig af omdrejningstal for at producere ekstra kraft. Man får en karakteristisk hvinen med i købet. Nogle vil finde lyden inciterende, andre vil mene den er irriterende og køre den til mekaniker for at få motoren tjekket. Vi hører til førstnævnte gruppe og lyden er meget sportslig som fra en meget større motor. Det er på ingen måde til at mærke eller høre, at motoren kun er 1,6 liter. Og den lyd er svær at blive træt af.
Gokart for alle pengene
Når man ser på bilen, så er hjulene helt ude ved enderne. Det er opskriften på en sjov gokart og sådan kører den også. Den er lav, lille og udstyret med en meget potent motor. Alt sammen ingredienser til timevis af sjov på egnede gader. Den kører som en gokart, bedre sammenligning kan ikke fåes.
Sparsommelig
Det hører til sjældenhederne at vi kommer ud med bedre snit end lovet. Men det skete da vi cruisede rundt med minien og nåede 11,9 km/l per liter benzin mod opgivet 11,4. Det var egentlig ikke fordi vi sparede på dråberne. Det er svært ikke at køre denne bil lidt friskt. Det pæne benzinforbrug skyldes i sagens natur bilens størrelse, men det er dog forfriskende, at man rent faktisk får det lovede resultat og lidt til.
Hvor blev sædevarmen af?
Skal der være plads til et enkelt surt opstød kommer man ikke uden om sædevarmen. Der er ingen tvivl om at vi savnede sædevarmen, for det er næsten et must i åbne biler, hvis deres sæson skal udvides til mere end blot de fire varmeste uger om året. Merprisen er knap 7.000 kroner og det burde være standard.
Motorvej
I testugen kørte vi bl.a. Århus-København og retur samme dag. Tilmed i silende regn på store dele af strækningen. Det kan lade sig gøre, men det er ikke Miniens livret. Dertil larmer maskinen for meget ved 130 km/t. På den anden side er det heller ikke en rimelig sammenligning, for det i sagens natur svært at bygge små biler med kaleche og så forvente, at de er støjsvage ved høje hastigheder.
To biler for ens pris
I bund og grund er det to biler i én. Man kan cruise med taget nede og man kan køre om hjørner som en potent miniracer. Men man får ingenting foræret, for prisen er også nærmeste svarende til to biler. Den testede model kostede godt 450.000 kroner, og så åbner der sig jo flere andre gode muligheder for samme eller færre penge.
Konkurrenter?
Det er klart en styrke for bilen, at den er så anderledes. Reelt har den meget, meget få konkurrenter. Redaktionen kan med lidt god vilje komme i tanker om Citroen Pluriel og Beetle Cabriolet. Førstnævnte koster godt en kvart million, og er også en opsigtsvækkende bil. Dog næppe på helt samme positive måde som Minien. Alle der så bilen, skulle lige hen og se og røre. På samme måde som en nuttet hundehvalp heller ikke kan være i fred.
Drømmegaragen
Alle har ret til et fedt køkken, som man siger. Og alle bilelskerer har ret til at drømme om de biler, som deres garager skulle indeholde, hvis man ikke skulle skele til prisskiltet. På redaktionen leger vi en leg, hvor man frit skal vælge 5 biler og stille i sin imaginære garage. Det er forskelligt hvad vi har holdende, og det udvikler sig også hele tiden. En af redaktørernes drømmegarage er således; en Bugatti Veyron, en VW Touareg V10 TDI, en BMW M5, Maybach 62 og efter testugen en Mini Cooper S Cabriolet. Og hvilken bil fortrængte den fra garagen? En Mercedes SL500 såmænd.
Konklusion
Man kan sige meget skidt om bilens høje pris og manglende kvaliteter til hverdagsbrug. En Mini Cabrio bliver aldrig familiens eneste bil. Vi tror snarere, at købestærke forstadsfruer er målgruppen. Men de vælger muligvis en svagere motor. Omvendt er det lidt til manden også i Cooper S. Billigste Audi A4 med 163 heste koster 582.000 og det er immervæk noget dyrere. Så uanset de logiske argumenter imod denne bil, så ender den i sidste ende alligevel i redaktørens drømmegarage. Godt gået, Mini.
