Danskernes brugtbil 2012

Danskernes brugtbilDanskernes foretrukne brugtbil er en brugt Peugeot eller VW. Den skal være billig i drift og fremfor alt benzinøkonomisk. Det viser tal fra BilBasen og analyseinstituttet YouGov.

I undersøgelsen svarer 56 % af samtlige adspurgte, at de kører brugt bil.

Ud af i alt 32 forskellige mærker, svarer flest, at de kører Peugeot, mens næstflest kører VW. Blandt de populære brugte biler er Ford og Toyota, der sniger sig ind på en tredje- og fjerdeplads.

”Selvom danskerne køber nye biler som aldrig før, er der, ikke overraskende flest, der køber brugt. Det er ofte billigere, i forhold til hvor meget bil man får for pengene, og så har man som bilkøber flere muligheder, hvis man ønsker motorkraft, rummelighed og udstyr,” mener direktør for BilBasen og Bilinfo, Morten Heuing.

Med 67 % er danskernes foretrukne drivmiddel benzin, mens 31 % kører diesel.

Selvom mærket har betydning for danskernes bilkøb, er drift og vedligeholdelse mindst lige så afgørende. Halvdelen af de adspurgte svarer således, at det vigtigste for bilkøbet er, at bilen er billig i drift og vedligeholdelse.

”Bilen som forbrugsgode er en væsentlig udgiftspost for danskerne, der betaler den højeste beskatning på biler i verden. Det gælder om at spare, hvor man kan, ” forklarer Morten Heuing.

Det er dyrt at have bil og under halvdelen af de adspurgte kører rundt i deres drømmebil, men ikke desto mindre fortæller hele 89 % stadig, at de er glade og tilfredse med deres bil.

”Biler er ekstremt dyre i Danmark, men er samtidig også et statussymbol, der viser, at man har styr på sin økonomi. Og lige nu er det måske særligt vigtigt at vise pga. den økonomiske krise,” vurderer Jesper Nyholm.

Undersøgelsen er gennemført i samarbejde med analyseinstituttet YouGov.