VW Multivan 2.5 TDI

Der er efterhånden ikke meget kassevogn over VW´s multivan. Man sidder højt hævet over den almindelige trafik omgivet af klimaanlæg, el-ruder, el-døre, fartpilot, regnsensor og andet lækkert udstyr. Væk er fornemmelsen af skramlende varevogn for multivan er VWs ypperste aftapning indenfor varevogne og det kan mærkes. Det er mere en velkørende limousine med plads til rigtigt mange mennesker, hvis den købes på hvide plader. Her prisen dog næsten 900.000 kroner og det skræmmer vel de fleste. I stedet bliver van-udgaven så meget mere interessant, idet den kan erhverves for kun 393.000. Man mister ganske vist bagsæderne, men vinder til gengæld en rummelig kassevogn.

Rugbrødsmotor på olie
Et folkevognsrugbrød, som bilen i den oprindelige version blev døbt af folket, bør vel have en rugbrødsmotor. Men det er ikke tilfældet i VW multivan, hvor man har satset på en femcylindret turbodiesel med ikke færre end 178 hestekræfter og et moment på 400 nm. Det er meget for bilen, særligt når den ikke er lastet. I regnvejr blinker ESP-knappen lystigt, hvis man trykker en smule på speederen. Motoren giver selvsagt et ordentlig skub bagi, når gaspedalen går mod gulvet. Gearingen er i øvrigt meget høj, hvilket betyder, at bilen kun tøffer med 2000 o/min i sjette gear, når fartpiloten er sat til 110 km/t. Bilen kan i topgearet trække rent fra blot 1000 o/min, hvilket svarer til knap 60 km/t. Det er imponerende.

Intelligent indretning
Vi fandt os hurtigt til rette i bilen, hvor det meste er placeret logisk og indenfor rækkevidde. Selvom det er en høj bil og man stiger op og ikke ind, så minder den på mange områder mere om en personbil med tilhørende komfort end en praktisk transporter. Man sidder virkeligt godt i læder/alcantara sæderne som har højdejusterbare armlæn i begge sider. Det er med til at fuldende billedet af et sæde i et kontrolrum. Displayet er logisk indrettet og overskueligt med tydelige tal. Hvis det virker bekendt, så er det nok fordi du har kørt i en af VWs personbiler. Der bliver nemlig lånt til den store guldmedalje og det virker bare. Elskydedørene som var monteret i den testede version er ikke bare bekvemme, men også ufatteligt praktiske, når man skal have åbnet en sidedør og favnen er fuld af indkøbsvarer eller værktøj.

Rummelig
Man kunne frygte, at bilen i sin jagt på komfort og luksus havde mistet sin evne til at fragte større mængder last fra sted til sted, men det er ingenlunde tilfældet. Uden at det var planlagt, så havnede testbilen i vores garage i en uge, hvor der blev god brug for dens rummelighed. For det første skulle vi have fragtet en dobbeltseng 200 km tværs over Jylland til familiesommerhuset og her var rigeligt plads til den 2 meter lange seng i det velpolstrede bagagerum. Det havde vi nu også forventet, men samtidig var der imponerende plads til tremmeseng, barnevogn, kufferter, to høje barnestole, dyner og alt muligt andet grej til en weekend ved Vesterhavet.

Et par dage senere kom turen til fragten af en 3 meter lang køkkenbordplade. Også det gik aldeles smertefrit takket været den geniale indretning hvor gearstangen er placeret højt i midtkonsollen og håndbremsen er placeret tæt ved førersædet. Det levner således rum mellem de to sæder til at lange genstande kan finde på plads.

Sidevindsfølsom
Vi må erkende at bilen på motorvejen opførte sig en smule livligt. Vi er dog ret sikre på, at det skyldes det faktum, at bilen blev leveret med vinterdæk, som både er med blødere gummi og med en højere profil end almindelige sommerdæk. Om et skift til sommersko helt kan fjerne unoderne, må lades uskrevet. Et par dage senere kørte vi samme rute med mindre blæst og her var bilen betydeligt bedre, endskønt den stadig var til den bløde side.

Luksusvarevogn
Prisen er til den høj side, men man får temmelig meget udstyr for pengene. Det er bestemt ikke hver dag at tømrermesteren kan tage plads i en varevogn som har klimaanlæg, el-ruder, lædersæder, regnsensor og andre behageligheder. I bund og grund er det en absurd tanke at proppe så meget komfortudstyr i en varevogn, men lad det være den eneste anke mod bilen i denne omgang. Man kan selvfølgelig nøjes med en af de øvrige varianter og ikke den testede Highline versionen, som er topmodellen i serien.

Konklusion
Stort set alt ved bilen virker gennemtænkt og det er en sjælden kvalitet. Der er ganske enkelt ikke en kontakt eller knap som sidder eller virker forkert. Selvfølgelig indbyder bilen ikke til at drøne om hjørner eller til at køre topfart på tyske motorveje, dertil er bilen for stor og tung. Køredynamik sælger ikke mange biler i denne klasse.

I stedet fremhæver den sig selv med en uhørt høj grad af luksus og komfort sammen med den praktiske indretning og enorme bagagerum, undskyld lastrum. Det er let at glemme, at dette er en praktisk arbejdsbil og ikke en personbil, man skal nyde at køre langt i.

VW kan helt klart lave biler, også varevogne.

temasuperbiler
Posted Under