Ferrari Enzo

Her er den ultimative Ferrari. I hvert fald hvis man skal tro tallene. Enzo er hurtigere og dyrere end nogen anden Ferrari til gadebrug. Det er tæt på at være en formel 1 racer, som man må køre på offentlig vej. Men den er også dyr, og ikke mindst særdeles svær at få fat på.

6 liter – 12 cylindre – 660 HK
Der er ingen tvivl om, at Ferrari gik seriøst til værks, da man startede produktionen af Enzo med ønsket om at skabe den ultimative superbil. Der var efterhånden en håndfuld af slagsen som kunne prale med topfarten over 300 km/t og i omegnen af 600 hestekræfter.

Ferrari tog udgangspunkt i visionen om at skabe en Formel 1 racer som kunne køres på almindelig vej.

Ikke for alle
Som altid når der tales om virkeligt eksklusive biler, så er det ikke nok at kunne skrive en check på beløbet. I stedet inviterede Ferrari udvalgte eksisterende kunder til at købe en af de planlagte 349 Enzo biler. Indgangsbilletten er bl.a. at man allerede ejer en Ferrari og rent faktisk har tænkt sig at bruge bilen. Ikke noget med at lade den stå i en garage og pynte. En Enzo skal ud at køre og allerhelst på racerbanen, hvor den kan køre skørterne af sine nærmeste konkurrener.

Mågevinger og mageløst design
Med sine meget karakteristiske mågevingedøre har det italienske designstudio Pininfarina skabt en Ferrari, der ikke er set magen til. Naturligvis ses slægtskabet med andre i familien, men alligevel skiller bilen sig markant ud. Fra visse vinkler er det svært ikke at se en Formel 1 racer for sig. Karrosseriet er udført i kulfiber og monteret på et aluminiumschassis.

Høj fart forpligter
Når bilen forventes at køre over 300 km/t med jævne mellemrum, nytter det ikke at man blot giver bilen en enorm motor og trykker på speederen. Her skal være kræset for stabilitet og vejkontrol – ellers letter bilen ganske enkelt. Der skal downforce til for at holde dette bæst på asfalten.

Tal og teknik
Model: Ferrari Enzo
Årgang 2002
Produktion 400
Pris: Cirka 10 mio
Motortype: 12 cylindre, v-form
Brændstof: Benzin
Træk: Baghjulstræk
Slagvolumen: 5.998 ccm
Ydelse: 660 hk ved 7.800 o/min
Moment: 657 nm ved 5.500 o/min
Gearkasse: F1 Gearkasse
Topfart: 350 km/t
0-100 km/t: 3,65 sekunder
0-200 km/t: 9,5 sekunder
0-300 km/t: Ikke oplyst
1/4 mile: 11,0 sekunder
Forbrug opgivet: 6,8 km/l ved blandet kørsel (EU-norm)
Tankindhold: 110 liter
Bagagerum: Ikke oplyst
Køreklar vægt: 1.255 kg
Total vægt Ikke oplyst
L/B/H: 470 cm/203,5 cm/114,7 cm
Dæk: Foran: 245/35 ZR19
Bagved : 345/35 ZR19
Standardudstyr: ABS bremser, ASR, individuelt tilpasset førersæde, F1 gearskifte
Konkurrenter: Mercedes Benz SLR
temasuperbiler