Bilproducenten Volvo sætter nu spørgsmålstegn ved EU’s mål for nedbringelse af CO2 udledningen. Ifølge Volvo sker der nemlig ikke nogen harmonisering af forbrugerrettede initiativer og det kan true europæiske arbejdspladser.
Stefan Jacoby, der er adm. direktør og koncernchef for Volvo Car Corporation, talte i denne uge ved et seminar i Bruxelles og her redegjorde bilchefen for, hvordan jobs, investeringer og konkurrencekraft i den europæiske bilindustri kan være truet af EU kommissionens syn på el-biler.
“Volvo vil kraftigt opfordre EU til at koordinere tiltag og støtte forskning og udvikling. Hvis ikke det sker, risikerer den europæiske bilindustri at miste sin nuværende teknologiske førerposition. På langt sigt bringer dette bilindustriens konkurrencekraft og europæiske jobs i fare,” sagde Stefan Jacoby.
Volvo udtrykker også betænkelighed ved EU-kommissionens såkaldte White Paper on Transport, ifølge hvilken udledningen af drivhusgasser i transportsektoren skal være nedbragt med mindst 60 procent i år 2050 for at opnå EU’s klimamål. Af samme rapport fremgår det, at bybrug af biler, der kører på konventionelle brændstoffer, skal være halveret i år 2030 og helt udfaset i 2050.
“Europæiske bilproducenter står over for en meget vanskelig udfordring, når der i lovgivningen på CO2-området ikke indgår initiativer, der gør det billigere for en voksende kundegruppe at købe en el-bil,” siger Stefan Jacoby.
I 2011 blev der på verdensplan solgt under 50.000 batteridrevne el-biler, hvilket svarer til en markedsandel på omkring 0,1 procent. Tallet viser, at bilmarkedet i en rum tid fremover vil være domineret af biler med traditionelle forbrændingsmotorer.
“Det er alt for tidligt at vinke farvel til konventionelle diesel- og benzindrevne biler. Vi forbedrer konstant deres effektivitet. Således har Volvo de seneste to år nedbragt CO2 udledningerne fra vores diesel- og benzinbiler med 13 procent,” fortsætter Jacoby.
Urealistiske forventninger til el-drift
Volvos koncernchef kritiserede også, at der ikke er sat et officielt mål for implementeringen af el-drift i EU. Derfor tyder industriens undersøgelser på, at flere af medlemslandene er for optimistiske, når de vurderer, hvor hurtigt el-drift vil få fodfæste. EU kommissionens egen undersøgelse ‘A European Strategy on Clean and Energy Efficient Vehicles’ forudser en 3-4 procent markedsandel for batteridrevne el-biler og plug-in hybrid-biler i 2020 med en forventet stigning til op mod 30 procent i 2030.
“Begge forudsigelser er urealistiske. Når man tager fraværet af koordinerede regeringsinitiativer og den høje pris på batterisystemer i betragtning, bliver det en kamp blot at få markedsandelen til at passere den ene procent i 2020,” fastslår Stefan Jacoby.
En af de største forhindringer for en hurtig stigning i antallet af el-biler i trafikken er, at prisen på teknologi til el-drift ikke falder hurtigt nok.
“Bilindustriens bestræbelser på at nedbringe omkostningerne kan ikke kompensere for batteriernes høje pris. Det er nødvendigt med pan-europæiske subsidier og initiativer for at få en succesfuld markedsintroduktion. Uheldigvis trues sådanne nødvendige initiativer af den nuværende økonomiske krise,” fortsætter Stefan Jacoby.
Volvo vil være førende på el-driftsområdet og lancerede i 2012 en ny Volvo V60 Plug-in Hybrid, men på trods af stor interesse i markedet er prisen på lige under 50.000 euro så høj, at det er nødvendigt med regeringstiltag, hvis en sådan bil skal nå ud til et bredere publikum.