I forvejen var Altea en rummelig bil, men med knap 19 centimeter ekstra i længden sluger den nu 1.725 liter bagage iført klædelige gule plader og den deraf følgende nedsatte pris. 235.000 kroner for en bil, der højst kan fragte to personer, er da også en slags penge, men der er en betydeligt besparelse i forhold til udgaven på hvide plader.
Landevejen er bilens rette element.
Nytårsraket til mester
Vi havde lejlighed til at teste bilen i perioden mellem jul og nytår, hvor man skal prise sig lykkelig for det lille mærkat fra told og skat, hvor der står at køretøjet må benyttes privat. Ellers kan man let risikere en uventet ekstraregning for bilens brug.
Gulpladebiler er stadig poulære og man forstår det godt. På hvide plader koster bilen knap 360.000 kroner, men kan man undvære bagsæder er prisskiltet altså 125.000 kroner mindre. Og for de 235.000 kroner får man en rummelig, velkørende og frem for alt særdeles kvik gulpladebil.
Altea XL Van fås med en række forskellige motorer og vi testede den stærkeste dieselmotor. Det er en motor, hvis tal egentlig gør den uegnet i så “lille” en varevogn da motorer byder på 170 hestekræfter og 350 nm ved blot 1.800 omdrejninger.
Holder man og venter på grønt ved et lyskryds skal medtrafikanter stå meget tidligt op og stille sig hårdt på speederen for at følge med, idet pumpedysedieslen blot skal bruge 8,7 sekunder før speedometeret viser 100 km/t og kortet er røget.
Stort bagagerum; optimalt til håndværksmestre.
Pumpedyse vs. commonrail
VW gruppens pumpedyse diesel er effektfuld og leverer i den grad varen i form af både økonomi og moment, men i forhold til konkurrenternes commonrail teknik er den efterhånden ved at være til den støjende side. Vind og vejstøj er rimeligt effektivt undertrykt i Altea, men motoren lader sig bestemt høre.
Og i modsætning til eksempelvis Hondas perle af en dieselmotor, der formår at lyde sportslig op ad omdrejningsskalaen, så er man lydmæssigt aldrig i tvivl om at man kører diesel. Motorens kræfter gør bilen sportslig, men den lyder mere som en lille lastbil.
Gearkassen blev vi aldrig helt gode venner med. De førnævnte 170 hestekræfter og ikke mindst 350 NM på forhjulene kræver sit af både undervogn, kobling og gearkasse. Så koblingen er bestemt til den sportslige side.
De første par dage i bilen er man en ret habil bilist, hvis den blot hakker i det når man sætter fra land. Er man mindre dygtig eller lidt uopmærksom dør motoren. Ikke ligefrem sundt for en biljournalists selvtillid.
Udvekslingen i gearkassen er klart sat op til andre fartgrænser, end dem man finder her i postnumret. Så ved lovlig dansk fart ender man tit i et gear der egentlig er for højt for at dæmpe støjen fra motoren. Motorens suveræne moment gør selvfølgelig at man ikke behøver at geare ned, men kørslen kan godt blive lidt ujævn.
Man fristes til at køre lidt stærkere end man må for at få motoren til at trække rent. Ved 110 km/t er bil og transmission gladest i 5. gearet og hvis det ikke lige var fra motorstøjen ville man holde bilen i sammen gear også ved 130 km/t. Så det 6. gear er i realiteten kun til meget hurtig motorvejskørsel syd for grænsen.
Gode og velstøttende sæder i en fin og overskuelig kabine.
Vi er tidligere kogt over af begejstring for kombinationen af 140 HK diesel og 6 trins automatisk DSG gearkasse i Golf Plus og den kombination fås også til Altea. Det er selvfølgelig ikke lykken hvis man forbinder bilkørsel med det at skifte gear. Men hvis man er gammel nok til at køre med automatgear er det en meget mere anvendelig kombination i dagligdagen.
Instrumenterne er store, og der er tydelige ure som man kun kan blive glad for. Den røde baggrundsbelysning er klar og tydelig under alle forhold, men meget er spørgsmål om smag og behag.
Den testede model var med bizone klima anlæg og det er altid lykken, men mange af disse gulplade biler bruges som “driver only” og så er den lille finesse ren spild af penge.
Lang men stadig køn
Det er selvfølgelig ikke kun størrelsen der betyder noget, heller ikke for en håndværker og bilen skjuler de ekstra centimeter ganske nydeligt. Det er stadig en tiltalende bil at skue, uanset hvilken vinkel man kommer fra.
Som gulplade-bilist lærer man hurtig at sætte pris på den ekstra længde der sikrer, at adskillelsen mellem førersæde og baggagerum er placeret så der er stadig er plads til at skubbe føresædet helt bagud. Den lidt opretsiddende kørestilling i Altea gør sammen med længden at der er rigtig god plads til selv en velvoksen håndværksmester. Et stærkt argument i dagligt brug.
Sikker kørsel
Hvor minivans for bare et par årtier siden var skrabede versioner med ringe kvalitet og masser af støj, er de moderne udgaver langt mere komfortable, veldustyrede og ikke mindst sikkerhedsmæssigt opdaterede. Seat Altea XL er faktisk en af de sikreste biler på markedet – den har fem ud af fem stjerner i EuroNCAP-testen.
Konklusion
Seats Altea har vi tidligere rost og da turen kom til XL-modellen med den store dieselmotor var forventningerne derfor høje. Det er nemlig i bund og grund en forlænget Altea, med alle dyderne fra den mindre bil intakt.
170 HK diesel er sjov og spas på den sportslige måde i dagligdagen, men det er ikke den udgave af Seat Altea XL vi ville vælge. Faktisk kan man sige at netop denne udgave er sin egen værste fjende. Vil man ofre 7000 kroner ekstra og undvære 30 HK får man nemlig Altea XL med 6 trins automatisk DSG gearkasse og det er efter vores mening det bedste value for money køb på Altea prislisten.
De 6 manuelle trin gør det udmærket, men vi tror at DSG-udgaven giver en langt mere harmonisk køreoplevelse.
