Peugeot tæt på salgsrekord i 2011

peugeot bilsalg 2011Lige ved og næsten. Sådan blev årsresultatet da Peugeot kunne gøre status for salget af biler i 2011. På trods af afmatningen i det sydeuropæiske marked, hvor især Spanien og Portugal påvirkede Peugeots salg, blev der i 2011 solgt 2.114.000 person- og varebiler. Og det var blot 1,3 % fra rekorden fra 2010, hvor tallet var på 2.142.000.

Det gode salgstal kom i hus via en klar strategi om at fokusere på udviklingsregioner med grundlag for vækst. I alt foregik 48 % af Peugeots bilsalg udenfor Europa, hvilket skyldes en vækst på 9,2 % i Latinamerika, 14,2 % i Asien og 28,3 % i Rusland.

Stigning i salget af premium modeller
Samtidig blev 2011 året, hvor Peugeot konsoliderede mærkets placering på premium markedet. Det globale salg af premium modeller steg med 40 % til 320.000 solgte eksemplarer.

Peugeot 508 indtog med stor overbevisning sin plads i toppen af firmabilssegmentet efter dens vellykkede lancering i Europa i første halvdel af 2011 og derefter i Kina i juli. Dette resulterede i et salg på 123.000 eksemplarer.

Peugeots crossover, 3008, satte med 135.000 solgte eksemplarer ny salgsrekord, endda før februars lancering af 3008 HYbrid4, som er verdenspremiere for dieselhybrid-teknologien.

RCZ oplevede et salg på mere end 19.000 eksemplarer og pressede dermed produktionskapaciteten. Efter dens første hele år, positionerede RCZ sig som benchmark i sit segment.

Peugeots B-segment biler (107, 207, 206+) fik et globalt salg på 836.000 biler, mens den nye 308’er sørgede for 205.000 nye kunder.

Fokus på miljøet
Peugeot går i front med miljømæssige tiltag og ved udgangen af 2011 var den gennemsnitlige CO2-udledning fra Peugeots modeller nede på 129 g/km og dermed lever Peugeot allerede nu op til de nedsatte krav fra EU-kommissionen, der skal gælde i 2015, hvor maksimum udledning må være på 130 g/km.

Peugeots miljøpolitik er primært baseret på den konstante optimering af forbrændingsmotorer (downsizing), herunder lanceringen af nye generationer af motorer, såsom de nye 3-cylindrede benzinmotorer (1.0 l og 1.2 l) med særligt lavt forbrug, som introduceres i 2012 på den nye 208.