Fjerde generation af Range Rover er på vej og alt tyder på at bilen bliver stærkere og mere luksuriøs end forgængere.
Klimaet har man også tænkt på da Land Rover skulle forsvare sin position som producent af verdens mest luksuriøse SUV’s; den nye Range Rover er verdens første SUV med et karrosseri lavet udelukkende af letvægts aluminium. Den er knap 40% lettere end sin forgænger, og det betyder et vægttab på hele 420 kg. Det nye karrosseri forbedrer brændstofsøkonomien væsentligt, og det sikrer også lavere CO2 udledning.
Det nye stærke og lette understel er blevet udviklet med fuld luftaffjedring på alle fire hjul, som giver en skarpere og endnu mere intuitiv styring. Luftaffjedringen arbejder sammen med en ny generation af det unikke Terrain Response System®, som analyserer terrænet og justerer køreindstillingerne efter forholdene, så der hele tiden er overlegne køreegenskaber, komfort og brugervenlighed – uafhængigt af om man kører i et krævende, bakket terræn, i byen eller på motorvej.
”Den nye Range Rover er ganske enkelt revolutionerende i sin konstruktion, der på allerfornemste vis kombinerer innovativ teknologi, design og luksus i en grad, så vi uden at tøve er klar til at kalde den verdens mest luksuriøse og velkørende SUV. Den har fået øget kraft, og samtidig er CO2 udledningen blevet reduceret. Det er blandt andet sikret via en markant vægtreduktion og et optimeret motorprogram, der sammen med det opgraderede Terrain Response System®, giver unik kørekomfort. Vi er derfor meget stolte af at kunne lancere verdens mest luksuriøse SUV i Danmark,” siger Per H. Temmesen, som er direktør for British Car Import A/S.
En del af en stærk arv
Den helt nye Range Rover har et elegant formsprog, som er resultatet af en modig nyfortolkning af firhjulstrækkerens ikoniske designarv. Bilen er ikke blot flot at se på udefra, for når du kommer ind i den nye Range Rover, vil du opleve en fantastisk kabine udført af ægte træfinér og det fineste læder.
Range Roveren har altid været kendt for sin rummelighed. I den nye model er der 118mm mere benplads, så både chaufføren og passagerne er sikret en behagelig køreoplevelse ud over det sædvanlige.
”Det er afgørende, at den nye firhjulstrækker er lige så slidstærk og pålidelig som tidligere modeller, og derfor har den gennemgået intensive tests i alle slags terræn. Når Land Rover tester nye modeller, kører en hel flåde af de nye biler flere millioner kilometer i ekstreme vejr-og vejforhold i over 20 lande. Det sikrer, at kvaliteten og komforten er helt i top lige meget hvor i verdenen og under hvilke vej- og terrænforhold, man kører i sin Range Rover,” slutter Per H. Temmesen.
Den nye Range Rover bliver lanceret i Danmark i starten af 2013. Priserne er endnu ukendte.