Kia Carens topper i sikkerhed

kiacarenssikkerhedDen helt nye kompakte MPV; KIA Carens har opnået de maksimale fem stjerner i kollisionstesten hos Europas førende trafiksikkerhedsorganisation; Euro NCAP.

KIA Carens er den ene ud af kun to af de kompakte MPV’er, der i øjeblikket sælges i Europa, der har opnået 5 stjerner i Euro NCAP-testen 2013.

Den 5-dørs MPV med plads til 5 eller 7 personer opnåede høje karakterer for beskyttelse af voksne personer i bilen (94 %), beskyttelse af børn i bilen (76 %), sikkerhedsudstyr (81 %) og fodgængerbeskyttelse (64 %).

Benny Oeyen, som er Vice President Marketing and Product Planning hos KIA Motors Europe, forklarer at resultatet skyldes at man fra starten af projektet har fokuseret på at konstruere en kompakt MPV med den allerbedste sikkerhedsteknologi til beskyttelse af førerne, deres familier og fodgængere i tilfælde af en ulykke.

Den nye Carens er udstyret med selealarm på alle siddepladser og hastighedsbegrænser. Det standardmonterede sikkerhedsudstyr i den nye KIA Carens til det europæiske marked omfatter desuden seks airbags (front-, side- og hovedairbags), advarsel om ikke spændte sikkerhedsseler (forsæder og bagsæder), ESC (elektronisk stabilitetskontrol), HAC (Hill Assist Control), så bilen ikke ruller baglæns på bakker, og ESS (Emergency Stop Signal), som betyder, at stoplygterne blinker, når føreren foretager en katastrofeopbremsning.

 

Posted Under