i-drive

Da BMW introducerede I-drive var det helt klart et designstudio i hvorledes flere og flere af bilens funktioner ville kræve alternativ betjening.

Vi er for længst vant til at nye biler indeholder mange meter kabler og flere kilo avanceret elektronik. De muligheder som den nye teknologi åbner, er svære at udnytte 100 % med vores traditionelle betjeningsgreb og knapper.

Ideen med at implementere et trykfølsomt drejehjul (jog-shuttle) kendt fra fjernbetjeninger, lød rigtig god på papiret. Desværre for BMW var i hvert fald den danske bilpresse stort set enige om at systemet ikke var velfungerende.

Redaktionen på bilogmotor.dk, hvis hjerter altid har banket for BMW og deres pragtfulde køremaskiner, besluttede sig for at undersøge sagen på egen hånd og komme tættere på fænomen kaldet I-drive. Et fænomen som BMW vedbliver at installere i deres topmodeller, til trods for at stort set ingen journalister bryder sig om det. Og som Audi også har fået deres egen variant af.

Den gode side
Af de positive ting får man først og fremmest en lang række avancerede indstillingsmuligheder, som biler uden I-drive ikke kan hamle op med. Nogle af disse er mere relevante end andre. Den avancerede kørecomputer, hvor man blandt andet kan indstille speed-limit (maksimal topfart) er særdeles relevant, hvis man vil låne bilen ud til andre. Her kunne man godt anvende en kode til at sikre omgåelse af systemet, men det var ikke umiddelbart muligt.  Af andre positive ting ved i-drive er:

Man kan eliminere mange knapper i instrumentpanelet og derved gøre designet mere stilrent.
Mulighed for at indtaste speed limit
Mulighed for at indstille klimaanlæg
Mulighed for at programmere tastefunktioner i rattet
En af de mange menuer, som systemet byder på.

Den dårlige side
Vi kører på landevejen og ønsker at slukke for CD´en. Normalt ville man trykke på stop-knappen, men den findes ikke umiddelbart her. I stedet er man nødt til at gå ind via i-drive og slå over på radio eller helt slukke for anlægget.
Det er ikke intuitivt (slet ikke for den ældre generation som ikke er vant ved mus/computer).
Det tager opmærksomheden væk fra vejen.
Det er langsommeligt

Efter en uges intensiv test af systemet, må vi erkende at systemet stadig ikke er helt problemfrit. Og det er synd og skam, for intentionerne er rigtige.

Mulighederne er stort uendelige for at tilpasse og styre vognens elektronik. Og den bliver der ikke mindre af i de kommende år.

Til gengæld blev i-drive betydeligt nemmere i løbet af testugen og det er det bedste argument for systemet. BMWs i-drive er til for ejeren af bilen, ikke den som låner bilen for en enkelt dag eller to. Ejeren vil helt sikkert med tiden blive så fortrolig med systemet at han ikke vil erindre de første par ugers tilvænning. Han vil i stedet glæde sig over have styr på bilen i alle facetter.

Efter igennem de seneste par år at have testet adskillige modeller med iDrive, er konklusionen at de nyeste modeller er bedre end forgængerne, men at der stadig er plads til forbedringer. Systemet er grundlæggende smart, men mangler den sidste brugervenlighed.