Giv din bil den bedste pleje med lakforsegler

Ønsker du at give dit køretøj den mest optimale bilpleje med lakforsegler? I så fald er du kommet til helt rette sted, da du her i artiklen kan få gode råd til, hvordan du lakforsegler din bil. Der findes mange gode grunde til, hvorfor lakforsegling er en god idé. Det beskytter blandt andet lakken på din bil mod flyverust, oxidering og snavs og sørger således for, at lakken bliver udjævnet for bedst mulig beskyttelse. Derfor bør man fra tid til anden forkæle sin bil med lakforsegling, og her i artiklen præsenterer vi dig for forskellige tips til, hvordan du selv kan lakforsegle din bil og dermed spare penge. 

Start først med at vaske din bil grundigt

Før du giver dig i kast med at lakforsegle, bør du altid vaske din bil grundigt. Derefter skal du vælge den rette type lakforsegler. Den store forskel på de forskellige typer af lakforseglere er som regel, om produktet er med eller uden voks, og derfor er valget op til dig. Når det kommer til selve påføringen af lakforsegler, kan du enten vælge at gøre det med håndkraft eller ved hjælp af en polermaskine. Gør du det med håndkraft, bør du anskaffe dig en mikrofiberapplikator og fordele et tyndt lag ud over lakken på bilen. Mange tror, at de opnår et bedre resultat ved at overdosere, men det er langt fra tilfældet, og det er hverken godt for din pengepung eller for miljøet.

Sådan opnår du bedre styrke og holdbarhed

Ønsker du at påføre lakforsegler med en polermaskine, kræver det, at du har erfaring med dette, da det kan gå galt, og du kan risikere at forvolde store skader på din bil. Men har du den nødvendige erfaring, kan du dog opnå fantastiske resultater med en polermaskine, så længe bilen er fri for snavs og støv, der kan lave ridser. Hvad end du vælger at bruge egen håndkraft eller en polermaskine, skal lakforseglingen efter behandling tørre op. Når den er tør, skal du tørre efter med en mikrofiberklud. Efterfølgende skal lakken have tid til at hærde, og det er virkelig vigtigt, da du dermed opnår en bedre styrke og holdbarhed. Faktisk bør du vente hele 12 timer for at opnå det mest optimale resultat. 

Afslut arbejdet med en omgang bilvoks

Når du er nået igennem de ovenstående trin, afslutter du processen ved at give din bil en god omgang bilvoks. Bilvoks har mange positive effekter. Voks går ind og beskytter bilen imod solens kraftige UV-stråler, og herudover beskytter bilvoks lakforseglingen mod vand. Ydermere giver bilvoks masser af shine til lakken, og det får dit hårde arbejde til at holde bedre og længere. Derfor er bilvoks en rigtig god idé efter lakforsegling, og du vil med garanti kunne se forskel.