Ford Focus Coupe Cabriolet

fordfocuscabrioletsmallMan ved det er sommer, når vejret er skønt og bilen er lige så topløs som kvinderne på stranden. En uges i Ford Focus Cabriolet er ikke tosset.

Redaktionen er altid glad når vi tester topløse biler – også selvom vejret ikke altid indbyder til at køre med taget.

I denne uge stod der Ford Focus Cabriolet på nøglen og det blev til en række skønne timer i bilen.

fordfocuscabriolet6
Mørke skyer kan ikke skjule skønheden

Vi testede topmodellen til 496.000, mens den billigste model koster godt 100.000 mindre, nemlig 393.000. Det er rent faktisk utrolig billigt, men inden man springer ud i indstigningsmodellen, er det værd at bemærke at den er udstyret med en svag benzinmotor på blot 100 heste, som næppe gør sig godt i bilen.

Desuden er den også ringere udstyret. Nej, så er der der mere luksus og power over den 2 liter store diselmotor med 135 bryggerheste. Den giver testbilen et skønt kraftoverskud, som passer meget godt til en åben vogn. Ingen bekymringer, betyder jo også at man skal det nødvendige overskud til alle tider. Bilen føles tilpas motoriseret og gearskift foregår let og ubesværet. Nogen decideret sprinter er bilen ikke, men det føles tilpas magtfuld.

fordfocuscabriolet5
Kabinen er ganske rummelig.

Udstyret er helt i top i titanium versionen; el-ruder, klima og sædevarme og et glimrende anlæg spiller op dans med taget nede. Der er også lædersæder i bilen, hvilket er ganske praktisk når bilen bliver udsat for regndråber.

Selve instrumenteringen er måske lige kedelig nok, men helhedsindtrykket er at bilen er mere eksklusiv end den ordinære Focus.

fordfocuscabriolet2
Bilen er også nydelig med taget oppe.

 

Bilen er udstyret med ståltag, som foldes nydeligt og effektivt sammen i bagagerummet. Redaktionen er delt i debatten om stoftag eller fast tag, men fordelen med sidstnævnte er at man får en coupe følelse når taget er oppe.

fordfocuscabriolet3
Bemærk nettet som adskiller bagagerum fra plads til taget. Det kan fjernes let, hvis man kører med taget oppe og vil have mere plads.

 

Vi havde bilen til låns i uge midt i juli måned. Der skulle med andre ord ifølge årstiden være rig lejlighed til at køre med toppen nede. Faktum er at vi fik en dosis af dansk sommer når den er værst; regn, blæst og skyer. Vi spejdede længe efter skyfri himmel og måtte snige os til små korte ture med taget nede. Det er en anelse frustrerende, men sådan er det danske vejr. Og netop vejret vil sammen med de høje afgifter være med til at holde kunderne borte. Hvis man var garanteret 100 dage om året med solskin og cabrioletvejr, ville mange flere se bort fra prissedlen på 496.000 kroner.

Nu bliver den desværre en luksus, som vi kun kan drømme om – og istedet nøjes med en almindelig lukket focus til det halve af prisen.

fordfocuscabriolet1
Tydeligt coupepræg fra denne vinkel. En nydelig bil.
Tal og teknik
Model: Ford Focus Cabriolet 2.0 TDCI Titanium
Pris: 496.000,- ekskl. levering og metallak
Motortype: 4 cylindre, række
Brændstof: Diesel
Træk: Forhjulstræk
Slagvolumen: 1.998 ccm
Ydelse: 135 hk ved 4.000 o/min
Moment:  340 nm ved 2.000 o/min
Gearkasse: 6 trin manuelt
Topfart: 203 km/t
0-100 km/t: 8,5 sekunder
Forbrug opgivet: 15,8 km/l ved blandet kørsel (EU-norm)
Forbrug målt: 14,9 km/l
Bagagerum: – liter
Køreklar vægt: – kg
Total vægt: – kg
L/B/H:
Testperiode: Juli 2008
Testvarighed: 7 dage
Testlængde: 500 km
Testvejr: Regn, sol, blæst, 10-25 grader
Testområde: Motorvej, landevej, by
Standardudstyr: 4 x Elruder, fjernbetjent centrallås, el-justerbare sidespejle med varme, el-højdejusterbart førersæde, integreret radio/cd/MP3, sædevarme, fartpilot, lædersæder, læderrat.
Konkurrenter: Citroen C3, Opel Astra, Mini Cooper

Skriv et svar