Fiat Grande Punto 1.4 – test

Fiat har sendt mere end 6 millioner eksemplarer af Puntoen ud på gaderne siden produktionens start i 1993. Det er med andre ord en tung arv, den nye forvoksede Grande Punto skal løfte. Forhåbningerne var store ved indtroduktionen og danskerne ser ud til at have taget bilen til sig. Men lad os starte med at skrue tiden en anelse tilbage.

Bløde former præger det kompakte design.

Der var engang
For nogle år siden var jeg i Torino til præsentationen af en ny dieselmotor, som Fiat ventede sig meget af, den såkaldte Multijet. Vi testkørte den iøvrigt udmærkede dieselbrænder i en Fiat Punto. Blandt journalisterne var der bred enighed om at dette meget vel kunne blive motoren, der skulle give Fiat modet tilbage efter en årrække med økonomiske besværligheder og bilmodeller som ikke helt var slået an, f.eks. Brava/Bravo.

Faktum er at det rent faktisk gik bedre for den italienske bilkoncern efterfølgende. Og nu har Fiat meldt sig på banen med Grande Punto. Som med de fleste andre biler som køres i testgaragen, så er der både gode og mindre gode sider ved bilen. Til dem som elskede den gamle Punto er der gode nyheder, for den gamle model fortsætter produktionen, hvilket blot understreger at Grande Punto reelt er en ny bil i den eftertragtede B-klasse.
Bemærk den ekstra rude ved a-stolpen – det forbedrer udsynet.

De gode nyheder
På plussiden tæller at Grande Punto er større end den bil jeg testkørte i Torino. Faktisk var jeg overrasket over hvor meget plads det er lykkedes ingeniører og designere at putte ind i bilen som kun lige akkurat sniger sig over fire meter i længden. Løsningen er en lidt højere bil, som giver luft til hovederne og dermed tillader en mere oprejt siddestilling på bagsædet. Det virker i praksis, selvom man ved første kik på bagsædet ikke gør sig mange forhåbninger om at turen frem og tilbage mellem landets to største byer kan gøres behageligt, hvis man som undertegnede måler knap 190 cm i højden og vægtens nål dirrer i nærheden af 3 cifre. Men jeg sidder faktisk godt deromme. Også selvom forsædet er indstillet til at huse en person af samme støbning og størrelse.

Kvalitet
Dørene smækker i sagens natur ikke som en limousine, men kvaliteten synes at være iorden. Interiør virker slidstærk, plasten er tilpas behagelig at røre ved. Sæderne støtter rimeligt, og der er mulighed for at justere sig til en god kørestilling takket været højdejusterbart førersæde og rat.

De specielle fælge klæder bilen og giver et sportsligt udtryk.

Frisk design
Designet er meget vellykket efter vores mening. Frisk og helstøbt i designer Giorgetto Giugiaros kompetente streg. Men hvor er håndtaget til bagsmækken? Ja, det lykkedes ikke os at lokalisere det i løbet af ugen der gik. Den klares med et tryk på en knap på fjernbetjeningen eller på midtetkonsollen. Smart? Ja, designmæssigt er man fri for udfordringerne med at integere et håndtag, men brugermæssigt er det lidt træls at stå med favnen fuld at indkøbsvarer og skulle til at lede i jakkelommerne efter nøglen. Iøvrigt er bagagerummet imponerende stort for så lille en bil og det rummer sagtens førnævnte indkøbsvarer og et par kasser øl eller sodavand.

Specielt fronten er meget vellykket at se på.

Stort motorprogram
Grande Punto bliver produceret med en række forskellige miljøvenlige benzin- og dieselmotorer, som alle overholder Euro 4 udstødningsnormen. Det omfattende program byder på to benzinmotorer – 1,2 8v (65 hk) og en ny 1,4 8v (77 hk), og fire dieselmotorer i volumen fra 1.3 til 1.9 liter og fra 75 til hele 130 heste. Sidstnævnte må unægtelig være meget underholdende i den vævre bil. Uden at have testet mindste model på 65 hk, tror vi at den er i underkanten. Vores testbil med 77 heste var tilstrækkelig, men også kun lige akkurat.

Motor
Vi kørte meget blandet, men dog cirka halvdelen af testruten på motorvej og her bilen ikke udpræget støjsvag. Dette skyldes primært en temmelig lav gearing; ved 2000 omdrejninger i 5. gear, har vi blot lige passeret 60 km/t. Ved max tilladte fart på motorvejen er vi over 4.500 omdrejninger og det kan høres. Og selvfølgelig også mærkes på benzinforbruget, hvor vi ikke kom over 15 km/l. Det kan gøres bedre, hvis man primært kører landevej og som dagligt transportmiddel vil den fungere fint.

Dual Drive
Den testede udgave var 1.4 modellen med active udstyr. Det betyder bl.a. el-spejle, el-ruder foran og en særlig servostyring, kaldet dual drive. Ved langsom kørsel, primært til parkeringer, kan systemet slåes til og øge servohjælpen på styretøjet. Det giver et rat som kan drejes til fuldt udslag med en enkelt finger. Vel at mærke mens du holder stille. Ja, det er ikke sundt for dækkene, men letter afgjort parkeringen for ældre og svagelige. Øvrige behøver ikke bruge systemet.
Instrumentpanelet er godkendt, men rattet er ikke optimalt.

Tornen i øjet
Som bilanmelder må man nogle gange lede efter fejl og irritationsmomenter i sagens tjeneste. Med Grande Punto springer et par stykker hurtigt frem; støjniveauet er lidt højt på motorvej takket være den noget lave gearing. Omvendt giver gearingen et frisk antrit og det vil mange givetvis foretrække. Rattet faldt heller ikke helt i vores smag. Der er gjort et forsøg på at lave det ergonomisk med et par fortykkelse omkring “10 minutter i 2” stillingen. Vi fandt dem generende, men det er givetvis et temperamentsspørgsmål.

Økonomi
Til priser fra knap 140.000 skal der nok blive langet Grande Puntoer over disken. Man får rigtig meget bil for pengene. Med erindringen om Torino vil vi anbefale de gode multijet dieselmaskiner, også selvom prisen så nærmer sig 200.000.
Med 5 stjerner i EuroNcap testen stiller Grande Punto sig forrest i køen hvad angår sikkerhed i klassen. Det er værd at tage med i overvejelserne, når man køber bil.

Når regnestykket gøres op, er vi sikre på at man med en Grande Punto får en kvik, velkørende og sikker bil, der designmæssigt skiller sig positivt ud fra konkurrenterne. Småfejl til trods, skal bilen anbefales. Fiat er på vej i den rigtige retning.