Når du skal have repareret din bil, har du i de fleste tilfælde mulighed for at vælge et autoriseret værksted eller et uautoriseret værksted. Når du vælger et autoriseret værksted, vil dette værksted være godkendt til at reparere din bil. Et autoriseret værksted vil derfor typisk fokusere på udvalgte bilmærker.
De uautoriserede værksteder vil ikke være specialiseret indenfor bestemte bilmærker, men vil i stedet have en bredere viden om en masse forskellige bilmærker. Mange mener, at det er en fordel at vælge et autoriseret værksted, men hvorfor er det egentlig det? Det svarer vi på i dette indlæg.
Du er sikker på, at de er specialister
Når du vælger et autoriseret værksted, er du sikker på, at de har helt styr på mekanismerne i din bil. De ved lige, hvordan de skal gribe opgaven an. Det betyder, at de i mange tilfælde hurtigere vil kunne lokalisere fejlen. Derudover vil de sikkert også have erfaring med de forskellige typer af fejl, og de vil derfor også hurtigt kunne reparere din bil. Selvom timelønnen er højere kan det alligevel blive billigere for dig at vælge et autoriseret værksted, da de som regel kan klare opgaven hurtigere.
Mange vælger at købe bil ved en bestemt forhandler, som også har et autoriseret værksted. Det er en god måde at sikre, at din bil bliver repareret af specialister. Hvis det er noget, du vil vide mere om, kan du se mere her.
Du bibeholder din garanti
Når du vælger et autoriseret værksted, er du sikker på, at din fabriksgaranti bibeholdes, selvom der bliver foretaget reparationer og vedligeholdelse på din bil. Hvis du får brug for din fabriksgaranti, vil producenten af bilen se dokumentation for de forskellige reparationer og lignende, der er foretaget på bilen.
Når du vælger et autoriseret værksted, vil der automatisk være styr på dokumentationen. Dette skyldes, at værkstedet fra producentens side er blevet godkendt til at reparere deres biler. Vælger du i stedet et uautoriseret værksted, er det dig, der skal dokumentere, at bilen er blevet serviceret korrekt. Der er derfor flere fordele ved at vælge et autoriseret værksted, når din bil skal til service eller repareres.