Bugatti Royale Berline De Voyager

Redaktionen på Bil&Motor dykker ned arkiverne i jagten på verdens dyreste biler nogensinde.

Den ekstreme luksus og elegance er kendetegn for Bugatti Royale, hvoraf der kun blev fremstillet seks eksemplarer i alt. Af disse blev kun de fire solgt, mens de to sidste forblev i familiens eje, hvor grundlæggeren Ettore Bugatti selv brugte dem.

Den ene af disse var 1931 Bugatti Royale Berline De Voyager, der blev solgt i 1986 på auktion i Nevada for 6,5 millioner dollar.

Omregnet til nutidskroner er denne Bugatti dermed en af verdens absolut dyreste biler nogensinde med en pris på godt 70 millioner danske kroner.

Auktionen var principielt åben for alle, men 36 af de fremmødte havde diskrete guld-stjerner på jakkerne, der indikerede at de var godkendt til at byde over 1 million dollar. Bilen blev solgt til ejendomsmatadoren Jerry Moore.

Fakta
1931 Bugatti Royale Berline De Voyager
Solgt: Auktion
Tidspunkt: 1986
Pris ved salg: $6,5 millioner
Omregnet nutidspris (maj 2009): 70,3 millioner kroner