BMW i8 – supersportsvogn

bmw i8 sportsvogn

BMW i8 er vel nok årets mest omtalte supersportsvogn med dens avancerede hybridteknik, der giver superpræstationer og lavt forbrug. Drivlinien er ikke det eneste, der er specielt, for dækmonteringen er ganske særlig. Når supersportshybriden fra BMW ruller ud på vejene er det med dæk, der ikke helt er som på andre supersportsvogne.

BMW i8 er vel nok årets mest omtalte supersportsvogn med dens avancerede hybridteknik, der giver superpræstationer og lavt forbrug. Drivlinien er ikke det eneste, der er specielt, for dækmonteringen er ganske særlig. Når supersportshybriden fra BMW ruller ud på vejene er det med dæk, der ikke helt er som på andre supersportsvogne.

Dækkene er godt nok Bridgestone Potenza S001, der er standardmontering på flere sportsvogne, men dimensionerne er alt andet end standard. Groft sagt svarer størrelsen af det bredeste dæk til det, der sidder på andre supersportsvognes foraksel.

“Potenza S001 er et sportsdæk der allerede har opnået stor anerkendelse gennem en række eksklusive OE-monteringer på supersportsvogne. Det er et dæk, der har de grundlæggende egenskaber der skal til for at matche en bil som BMW i8,” forklarer Jesper Sørensen, der er teknisk chef for Bridgestone Danmark.

Det har været nødvendigt at udvikle særligt tilpassede varianter af S001, for at kunne matche de sportslige egenskaber og samtidig bevare den uhørte effektivitet, der kendetegner i8.

bmw i8 sportsvogn

BMW i8 er en supersportsvogn, men også uhyre brændstoføkonomisk med sin hybridteknik. For at minimere luft- og rullemodstand – og dermed brændstofforbruget – er der udviklet relativt smalle varianter, der generelt ikke er bredere end dæk, der sidder på en familiebil, men stadig leverer de dynamiske egenskaber, der forventes af en superbil.

Bridgestones eksklusivaftale på dæk til BMW i8 indgår i et et omfattende samarbejde mellem BMW og Bridgestone, der er verdens største gummi- og dæk-producent. Samarbejdet mellem de to giganter omfatter dæk til både racerbaner og almindelige vej, og de to virksomheder har også sammen udviklet Run-Flat-teknologien, der gør det muligt at køre til værkstedet på et punkteret dæk. Bridgestone leverer desuden dæk til BMW Driving Experience, og er eneleverandør til elbil-succesen BMW i3 med dæk, der kombinerer sikkerhed og dynamik med lav rullemodstand.

Bridgestone Potenza S0001 til BMW i8 fås i følgende størrelser:

• Fordæk: 195/50 R20 Potenza S001-I 93W XL
• Bagdæk: 215/45 R20 Potenza S001-I 95W XL
• Fordæk: 215/45 R20 Potenza S001 95W XL
• Bagdæk: 245/40 R20 Potenza S001 99W XL