BMW 535d

Når du ser en BMW med skiltet 535d skal du være opmærksom på at d ikke bare betyder diesel, men også Donnerwetter. Sådan er det i hvert fald i redaktionens ordbog, efter vi har testet en 5-serie med den buldrende bjørnestærke bi-turbo motor.  

Det er en af den slags biler, som redaktionen glæder sig til i ugevis. Vi tjekker bildata igen og igen for at være sikre på at vi læste rigtigt første gang; biturbo, 272 dieselheste, 560 nm, 0-100 på 6,5 sekunder og en elektronisk begrænset topfart på 250 km/t. Testugen viste, at det er lige præcist så vildt, som det lyder.

Usandsynligt hurtig
Normalt rammer man hurtigt bilens begrænsninger i accellerationen, men ikke i en BMW 535d. Her fortsætter bilens motor med at trykke dig tilbage i sædet, selv efter at dansk motorvejsfart for længst er passeret. Speederen i bund med 110 km/t resulterer i en fuldstændig overbevisende og utrolig accelleration. Det samme er tilfældet når man kører 130 km/t eller 150 km/t. Bilen fortsætter bare med at øge farten.

Det er egentlig ikke de 6,5 sekunder den bruger på at komme fra 0-100 km/t som imponerer, men derimod de blot tre sekunder bilen bruger på at komme fra 60-100 km/t. Det sætter tingene i perspektiv. Overhalinger på landevej foregår så ubesværet at følelsen er tættere på et startende fly end en bil. Det skal prøves for helt at forståes.

Designet holder
Vi hører ikke til de sidste dages hellige, men har lige fra starten af den nye 5-serie været begejstret for formen og designet. Chefdesigner Chris Bangle fra BMW hører nok til en af de mest udskældte personer i bilverdenen. Mange entusiaster ønskede ham da også fyret fra posten efter arbejdet med 7-serien og 5-serien, hvor ikke mindst bagenden stødte mange.

Vi har aldrig forstået denne kritik. Vist er E60 modellen, som BMW kalder den nyeste 5-serie, der så dagens i lys i slutningen af 2003, anderledes end forgængeren. Men den er også helt sin egen i en verden, hvor mange biler ligner hinanden. Den udstråler kraft og dynamik på den diskrete, men alligevel imponerende måde. Som en eksklusiv limousine bør gøre.

Biturbo er dobbelt så godt
Hvis selve designet har delt vandene, så har ingen nogensinde stillet spørgsmålstegn ved tyskernes evne til at bygge motorer. Og med frembringelsen af  mesterværket 535d, høstede man atter anerkendelse fra en enig verdenspresse. Overalt har motoren vakt redaktionernes glæde og tirret speederfoden og køreglæden.

Verdens hurtigste diesel og mesterværk er blot nogle af de mange gode ting, denne bil er blevet kaldt. Selvom titlen 535d ret beset burde fortælle om en 3.5 liters motor, så er der reelt tale om den samme 3 liter som du finder i 530d eller X3 3.0d som vi også har testet, men denne version er udstyret med to turboladere. De bedste danske online casino sider byder på lækre casino bonusser i 2019. En lille til at klare igangsætning og de lave omdrejninger og en større som tager over ved 2.000 omdrejninger.

Tryk på startknappen og motoren sætter igang. List ud i trafikken og prøv så at træde speederen mod bunden. En kort stund arbejder den lille turbo alene, men så tager den store over og det mærkes. Den store klarer sig alene ved de høje omdrejninger og her kommer man gerne. Det er rent faktisk lykkedes BMW at lave en dieselmotor, hvor det nytter at køre maskinen helt ud gearene. Her er spark hele vejen til det røde felt ved 5.000 o/min. Ja, altså ikke fordi det er nødvendigt at presse den, for man kan cruise afsted på motorvej og aldrig når mere end 2.000 omdrejninger i højeste gear. Faktisk klarer den 100 km/t med blot 1.400 o/min og når nålen rammer 200 km/t står omdrejningstælleren kun på cirka 3.000 o/min. Det er her normale biler rammer 100 km/t.

Økonomisk
Det betyder selvfølgelig noget for benzinøkomien, at man kan kravle rundt med lave omdrejninger hele tiden. BMW lover selv 12,5 km/l ved blandet kørsel, men som alle andre, der har prøvet at nå disse eu-norm tal i praksis, var vi forberedt på højst at nå 10 km/l og stadig være tilfredse. Vi gik jo også frisk til speederen, så da vi efter endt kørsel klokkede ind på fantastiske 12,9 km/l var vi noget overraskede. Men den er god nok for vi tilbagelagde 595 km på blot 46 liter diesel. Det er ufatteligt godt for en bil i denne størrelse og med den utrolige motor ude foran. Så mange kræfter og så lavt forbrug er normalt uforenlige størrelser. Men åbenbart ikke hos BMW.

Bremsespor og køreglæde
Her er ingen grund til at søle dine bukser, når det svingene kommer lidt for hurtigt mod dig. BMW 535d står urokkeligt fast med sin sænkede og opstrammede M-undervogn. Pludselig forvandles de 1,6 tons til en lille kompakt racer, som vrider sig rundt, som har den fuldstændig glemt at den er en tung og adstadig limousine. Ja, ja, vi har ikke glemt naturlovene og naturligvis er der grænser for dens formåen, men dem skal man altså på køretekniske anlæg for at finde. På almindelige landeveje æder den sving som om den var bygget til aldrig at lave andet. Og alligevel formår den at ændre karakter når motorvejen kommer og farpiloten sættes på de tilladte 130 km/t. Her bliver kabinen forvandlet til en stillekupe i et IC3 tog.

Testvognen var udstyret med såkaldt aktiv styring, som så at sige kan hjælpe hjulene på rette vej. Når man drejer på rattet vurderes en lang række parametre, f.eks. køredynamik, hastighed og sidevind og justerer herefter udvekslingen mellem rat- og hjuludslag elektronisk. Forvirret? Tænk ikke på det, for det virker i praksis og ved parkering er det f.eks. kun nødvendigt med en lille ratbevægelse, mindre end to ratomdrejninger fra yderstilling til yderstiling, hvorimod systemet ved høje hastigheder på motorvej bliver meget fast og sikker. Vognen kører i bogstaveligste forstand som på skinner og støjniveauet er omtrent ikke-eksisterende. Den høje fart forpligter og bremserne er beredt på at bringe den store vogn til standsning på meget kort tid. Her sker noget når man træder på bremsen.

Kvalitet
Man fornemmer straks den høje samlekvalitet, når man sætter sig til rette i førersædet. Alting sidder som det skal – også i-drive, som vi har vænnet os til og faktisk nødig vil undvære. Præcis som vi forudsagde da vi testede systemet første gang, og hvor det føltes en anelse for besværligt. Nu er det lettere at gå til.
I øvrigt virker alt, lige fra blinkeren, til klimaanlægget og el-ruderne helt som det skal.

Dørene smækker med et solidt drøn og man sidder som vanligt hos BMW rigtig godt i sæderne. Også på bagsædet, hvor fire voksne finder god plads. Femtemanden sidder hurtigt en anelse klemt, men det er til at leve med.

Kan man nøjes med mindre?
Spørgsmålet om hvornår nok er nok, er meget relevant i denne sammenhæng. Jagten på HK og moment har varet i mange år nu og den stopper sikkert ikke bare fordi vi mener, at overdrevet lurer lige om hjørnet. Men reelt har ingen vel et egentligt behov for de mange mange hestekræfter i en BMW 535d.

Selv 530d er for meget til danske veje og en 520d behøver ikke skamme sig med sine 163 diselheste. Bilerne er grundlæggende de samme og kører inspirerende.  Logiske argumenter for at vælge 535d findes ganske enkelt ikke. Men er det ikke netop det som gør det sjovt at vælge bil?

Når følelserne får lov at bestemme og man glemmer alt om at bagagerummet er større og meget mere praktisk i en Skoda Octavia stationcar, som ret beset er al den bil man har behov for. Omvendt finder man ikke en brøkdel af den køreglæde i skodaen som BMW disker op med. Den slags koster penge og det forstår vi egentlig godt.

Pengene værd
Bilen koster 960.000 standard fra fabrikken. Med metallak, el-sæder og andre “småting” som testeksemplaret var udstyret med runder vi millionen. Det er rigtig mange penge og der findes mange gode alternativer. Hvad med f.eks. en BMW 520d med manuelt gear til knap 300.000 færre af de skatteplagede danske kroner. Den klarer trods alt disciplinen fra 80-120 km/t på hæderlige 7 sekunder rent. Det er rigeligt.

Men omvendt er det også sneglefart i forhold til 535d som klarer det samme på blot 4,4 sekunder. Det er ligeså overbevisende og ufatteligt som forskellen angiver. Og den fornemmelse af fænomenal trækkraft og overskud gør hele forskellen.

Vi har ikke lige en million på bilbudgettet, men vi har seks store stjerner, som uden tøven ryger afsted mod Autobahns ukronede diselkonge. Der er noget magisk over at køre i verdens hurtigste dieselbil. Også selvom det kun var for en uge. Det var med hjertesuk at vi vendte tilbage til virkeligheden, hvor familiebilen er en Citroen Xantia Stationcar, fordi den er så praktisk og rummer barnevogne, autostole, strandspand og alt det andet en fornuftig familiefar må prioritere. At den rent faktisk kører kortere på literen end dieselmonsteret fra BMW, var ikke argument nok til at overbevise fruen om det fornuftige i at investere en million i en bil. Desværre.