Hvis nogen skulle være i tvivl om at det går godt for de velbeslåede, så er det nu bekræftet af Bentley, der i 2006 solgte flere biler end nogensinde før i mærkets historie.Helt nøjagtigt 10.087 biler blev det til.
Den store succes skyldes ikke mindst modellen Continental Flying Spur som tager førerpositionen i den globale fremgang. Flying Spur er en stor og ekstremt hurtig lukuslimousine med god plads til både fører og passagere, mens man cruiser med over 300 km/t på autobahn.
Foruden fartmonsteret Flying Spur har også lanceringen af hele to cabrioleter indenfor samme år – Continental GT Cabriolet og Azure – spillet en væsentlig rolle i fremgangen.
Hjemme i Danmark koster billigste Bentley 3,8 millioner kroner og den dyreste Arnage knap 6,8 millioner. Til trods for prisskiltenes størrelse har den danske eneforhandler, Bentley Copenhagen, også mærket interessen for Bentley i 2006, hvor 26 spritnye luksusbiler blev leveret til de heldige kunder. Forventningerne til 2007 er 30 solgte modeller, dvs. en pæn stigning på godt 15%.
Det er ikke de store friværdier efter boligmarkedets voldsomme prisstigninger, der har givet folk flere penge mellem hænderne. En del af disse kan så bruges til at realisere ønsket om en drømmebil af den helt dyre slags.