Suzuki Grand Vitara 2.0 diesel

Da vi tidligere på året testede Grand Vitara var vi meget begejstrede for bilen. Til prisen er der reelt ingen konkurrenter i Danmark. Et af de få punkter på vores ønskeliste var en mere magtfuld motor. Da vi fik mulighed for at teste dieselversionen, som netop er kommet til landet, slog vi da også til med det samme.

På papiret lyder det rigtig godt. 129 bryggerheste med et moment på 300 nm skulle sikre det overskud som benzinversionen manglede i vores bedømmelse. Desværre måtte vi efter en uge i bilen stadig ønske os lidt mere saft og kraft. Bilen er bestemt ikke blevet ringere af, at der kommer diesel på tanken, tværtimod, men prisen stiger også ganske betragteligt. Fra ca. 280.000 kroner til 360.000 kroner på hvide plader. Det virker efter vores mening for dyrt. Anderledes ser regnskabet ud når man taler van-udgaverne. Her er merprisen godt kun 25.000 fra benzin til diesel.

Forbruget i benzinversion nåede kun lige over 8 km/l, hvor vi i dieseludgaven kørte 12,1 på en god lang tur. Det er faktisk imponerende og kan være en fortaler for denne model. Men der skal alligevel køres utroligt mange kilometer om året, før merprisen er indhentet. I stedet skal man købe bilen, for trækkraften som er markant bedre end i benzinudgaven.

Den testede udgave var van-versionen, og foruden de manglende bagsæder, så er der ikke nogen nævneværdig forskel på den tidligere testede benzinudgave på hvide plader. Det er og bliver en rigtig god bil til pengene og udstyret er godt med klima, el-ruder, reduktionsgear, ratbetjent cd og meget andet. En håndværker kan blive rigtig godt kørende for en rimelig penge.

Gensalgspriserne tør vi ikke spå om på nuværende tidspunkt, men vi ser ingen faresignaler hvad angår holdbarhed eller garanti. På hvide plader var bagagerummet ikke prangende. På gule plader er det naturligvis helt anderledes stort og rummeligt. Måske ikke stort nok til tømrermesterens lægter, men malermesteren eller andre selvstændige bliver godt tilfreds. Van udgaven byder således på en varerums-adskillelse udført i en kraftig rørkonstruktion med røgfarvet plexiglas. Det er nydeligt. Længden i varerummet er på ca. 1,5 meter og bredden mellem sidedørene er også ca. 1,5 meter. Max. anhængervægt er to tons.

Designet er helstøbt og virker betydeligt mere robust end forgængeren. Linjerne er maskuline og skaber indtrykket af en stabil og solid. Interiøret er pænt, nydeligt og overskueligt som få biler.

Nyt gear
I løbet af testugen oplevede vi reelt kun en eneste anke mod bilen og det er dens gearkasse. Der er som nævnt mere overskud i forhold til benzinudgaven, men selve gearskiftet er for knoklet. Særligt slemt bliver det ved langsom kørsel. Bilen vil nødig i 1. gear, med mindre bilen holder helt stille. Det kan man leve med, hvis det ikke lige var fordi at 2. gear er for højt gearet til at klare meget langsom kørsel. Det betyder at man reelt piner motoren og giver fuld gas i andet gear uden at der sker noget som helst. Den skal over 20 km/t før der sker bare en lille smule i andet gear. Oppe i fart er der ingen problemer, men det andet er et irritationsmoment og gør det lidt svært for den knap så erfarne bilist at følge med i byens stop and go trafik.

Generelt får man dog rigtig meget bil for pengene og det er i sig selv en stærk kvalitet, i et lille land plaget af afgifter. En stærk slider, som man hurtigt føler sig godt tilpas i.