Peugeot har netop præsenteret en helt ny sedan, 301, som er en 4-dørs model, der er tiltænkt markeder uden for Europa, så som Rusland, Ukraine, Østeuropa, Mellemøsten, Afrika og Latinamerika.
Med lanceringen af den nye model fastsætter Peugeot samtidig sin fremtidige modelbetegnelse, der skal understrege bilproducentens globaliseringsstrategi
Som tidligere bygges modelbetegnelserne op omkring et centralt ”0”. Modeller, der er tiltænkt nye markeder udenfor Europa, vil slutte med “1”, hvilket den nye 301 er første eksempel på, mens ”8” vil forblive det sidste ciffer i navnet på fremtidige modelfornyelser for modeller, der allerede nu bærer ”8” i sit navn.
Peugeots modeller vil fremadrettet ikke længere ændre deres nummer, når de fornys og målet er således, at en permanent fastsættelse af numrene vil forenkle forståelsen af modelbetegnelserne og bidrage til øget genkendelse.
Det trecifrede nummereringssystem, der er baseret på det centrale nul, begyndte tilbage i 1929 med modellen 201, som i sin tid spillede en frelserlignende rolle i en svær økonomisk tid, og efterfølgende blev synonym med innovation, elegance, økonomi og styrke.
Kendetegnende for modelseriernes betegnelse er det centrale ”0”, der svarer til Peugeots identitet og refererer til mærkets lange historie, mens det første ciffer repræsenterer størrelsen på bilen og det sidste ciffer angiver bilens generation.
Fremover bliver modelbetegnelsen nu ændret. Det er stadig ”0” der er det centrale og repræsentere Peugeots genetiske kode og det første ciffer, der angiver bilens segment og størrelse, bevares.
Samtidig vil ”00” indikere biler i MPV- og Crossover segmentet og endelig er det sidste ciffer et svar på nye udfordringer og nye ambitioner og bliver enten:
– Modeller med ”1”, der symboliserer prisgunstige biler til praktisk, fornuftig og alsidig brug lanceret på det internationale marked.
– Modeller med ”8”, gældende modeller, der allerede bærer tallet ”8” til sidst og fortsat vil gøre det, når de fornys.
Ligeledes vil ”Generation 7” modeller blive erstattet med cifferet ”8” når de skal fornyes.