I den uge hvor redaktionen havde Opel Zafira til test, gik noget rigtig rigtigt galt i planlægningen på redaktionen. Anden generation af Opels storfamiliebil med fleksibel indretning til 5 voksne plus 2 absolut ikke voksne og en lille mængde bagage endte nemlig hos et redaktionsmedlem, der slet ikke er i målgruppen.
Har man brug for en bil med plads til 5 voksne plus 2 (små) børn, er der ikke tvivl om at Opels løsning, hvor den tredje række af sæder glider ned under bagsædet og alligevel danner et helt plant gulv er den mest elegante løsning. Samtidig er der faktisk plads til weekendindkøbene eller en 4-5 velvoksne skoletasker, selv med alle 7 sæder i brug.
Kun for de mindste
At adgangen til og pladsen på tredje række i praksis kun rækker til mindre børn er så en anden historie. Opel Zafira er i realiteten en meget stor bil til folk med 3 børn. Så længe børnene er under konfirmationsalderen kan man tage farmor og farfar med på tur og så smide to børn om på tredje række. Men har man 4 børn over konfirmationsalderen skal man enten have en rigtig minibus eller vælge et eller flere børn fra på køreturen. Og det er trods alt en svær øvelse for de fleste forældre.
Som bil til 5, med tredje række klappet ned er der i øvrigt god plads til en barnevogn.
Mysteriet om den forsvundne kopholder
Opels indretningsarkitekter og ingeniører havde fundet plads til 2 kopholdere på tredje række (placeret i hjulkasserne), 2 på bagsædet placeret i klapbordet bag forsædet og endelig en enlig kop holder mellem forsæderne. Og så er det, at vi gerne vil vide hvem der skal undvære? Zafiras størrelse og sjæl gør simpelthen at man aldrig vil være alene på forsædet. Altså medmindre den er anskaffet som håndværkertilbud på gule plader.
Bagagerummet er stort og den 3. sæderække er nem at folde op.
Masser af plads
Der er megen aflægsplads i Zafiraen, så man let kan komme af med alle sine småting. Et klart fremskridt fra Astra, der nærmest er støvsuget for fralægningsplads. Fra Astra har Zafira dog arvet en irriterende detalje, hvor instrumentbordet konstant spejler sig i forruden. Det må kunne gøres bedre.
I den uge vi prøvede Zafira lå temperaturerne omkring frysepunktet med en del slud og regn, og det virkede af og til som om at den meget rummelige kabine og de store vinduesarealer var en lidt for stor opgave for aircondition systemet. I hvert fald var der brug for at blæse varm luft på ruderne en stor del af tiden og stilles blæseren på mere end 2 bliver den irriterende at høre på. Ved frisk motorvejsfart har den indbyggede radio (CD og MP3) ikke en chance mod kombinationen af blæser og rullestøj. Men måske skulle vi bare have skruet kraftigt op for varmen.
Glimrende kvalitet
Kvalitetsfornemmelsen i kabinen er fin og der er ikke noget discount over materialevalget. Det virker som om, at Opel er kommet sig over tidligere tiders kvalitetsproblemer som i høj grad skyldtes at man pressede underleverandører på prisen i en kortsigtet jagt på øjeblikkets profit på bekostning af kvaliteten. Nu er kvaliteten der og man betaler også for den, men forholdet mellem pris og kvalitet virker overordentligt fornuftig, så længe vi taler om de såkaldte Limited modeller. Hos Opel er der ikke den overpris for kvaliteten som i stigende grad præger Audi, BMW og VW prislister.
Ikke meget spræl her; men det virker.
Diesel ønskes – måske
Vi testede Opel Zafira med 1.8 liters ECOTEC motor på 140 HK. Ifølge fabrikken giver det 10,5 sekund til 100 km/t og 213 km/t på toppen. Og det er alt rigeligt til de fleste og alt for meget, hvis bilen er fyldt op med børn, bedsteforældre, for ikke at tale om de kære smås legekammerater og deres kæledyr.
Vi kom ud med et benzinforbrug på 13.5 km/l ved en kombination af primært myldretidskørsel på Københavns motorveje og nogle bløde landeveje. Bilens størrelse og vægt taget i betragtning er det meget fint. Vi har ikke prøvet de andre motoralternativer (1.6 1.8 og 2.2 benzin, samt en 2.0 liters turbo og 3 forskellige versioner af 1.9 liters diesel med ydelser mellem 100 0g 150 HK, men formoder, at den lille benzinmotor er i underkanten og at mere end 140 km/t egentlig strider mod bilens karakter, med mindre man kaster sig ud i Opel’s IDS (Interactive Driving System).
På papiret giver dieselløsningerne først og fremmest mere moment og en bedre økonomi. Opel selv siger 16.4 km/l og så skal der altså rigtigt mange kilometer til før at økonomien er hjemme. Så en diesel version skal nok vælges med hjertet og ikke med fornuften.
Mange omdrejninger
På papiret skulle 90 procent af drejningsmomentet på 175 NM være til stede mellem 2200 og 6200 omdrejninger. Alligevel sidder man med en følelse af at gear og motor helst vil køre omkring 4000 omdrejninger. Her føles motoren sprød og veloplagt. Slipper man speederen går bilen ned i fart og træder man på speederen svarer motoren igen med en hurtig og veloplagt acceleration. Der er så bare det lille problem, at 4000 omdrejninger i 4 og 5 gear er på kanten af hvad færdselsloven tillader i de fleste lande. Det er muligt, at redaktionen har en ufølsom koblingsfod, men både Astra og Zafira har i vores mening en tendens til at hugge når man kobler til efter en nedgearing.
Bilens design er ikke banebrydende, men virker gedigent.
Det bedste til carporten i forstæderne
Zafiras karakter er i bund og grund ikke en ”kør langt bil”. Det er en bil hvor der er rigtig god plads til ungerne og indkøbene i dagligdagen. Og de 7 sæder giver plads til legekammeraterne, basketholdet, spejdertroppen, bedsteforældrene eller hvem man nu ellers har behov for at transportere i weekenden.
Den testede 1.8 er en yderst kompetent rejsevogn til den årlige bilferie syd på, weekendturene henover Storebæltsbroen, eller til sommerhuset der ikke er alt for langt væk. Men bilens mening, form og funktion står og falder med at bagsædet er fyldt op med 3 børn og at man kører frem og tilbage mellem carporten i forstædernes villaområder, daginstitutionen, fritidsaktiviteterne og parkeringspladserne foran Bilka, Ikea, Bauhaus, Jem og fix og hvad de nu ellers hedder.
Letkørt
Bilen er let kørt og overskuelig, så snart man har fået en fornemmelse af, hvor langt der fra forruden til kofangeren. Servostyringen behagelig og effektiv og giver fornuftig føling med vejen. Men når der skal findes en parkeringsplads i indre København sidder man med følelsen af at man skal til at rangere et godstog frem for at parkere en bil. Alene håndbremsegrebet giver minder om noget der kan parkere et IC-3 tog for natten.
Og så er vi tilbage ved Zafiras formål her i bilverdenen, nemlig at være noget af det bedste børnefamilier i forstæderne kan stille i carporten. For byfamilier, singler, DINKS (Double income, no KIDS), pendlere og andre med et stort kørselsbehov giver Zafira på hvide plader ikke den store mening. Men familien med et eller to børn og et stort dagligt kørselsbehov er nok i virkeligheden bedre tjent med en konventionel stationcar. Så efter en uge i selskab med Opel Zafira er konklusionen klar. Gid jeg var i målgruppen.
