De fleste er måske vant til at købe deres reservedele hos den lokale mekaniker eller en bilreservedelsbutik, men der er rent faktisk ganske mange penge at spare, hvis du køber dine reservedele på nettet.
Det er muligt at spare penge på alt fra dæk til oliefiltre, og foruden de store besparelser får du et hav af andre fordele, der ikke nødvendigvis gælder i butikken. Nedenfor har vi samlet de største fordele ved at handle på nettet frem for i butikkerne.
Fortrydelsesret – få pengene igen
Har du prøvet at handle på nettet før, er du måske bekendt med de lovpligtige 14 dages returret, du som udgangspunkt har som forbruger, når du køber ting fra en online webshop. Denne regel gælder dog ikke kun for tøj, elektronik eller lignende, men også for dæk, olie og andre reservedele.
Det betyder helt konkret, at såfremt du af den ene eller anden årsag fortryder dit køb, skal du blot sende varerne tilbage i væsentlig samme tilstand, som du modtog dem, og bum – så får du pengene retur. Denne fortrydelsesret gælder dog kun ved fjernsalg, hvilket vil sige, at du som udgangspunkt ikke har ret til at få dine penge tilbage, når du handler i en fysisk butik, medmindre butikken selvfølgelig frivilligt giver dig denne rettighed.
Billigere produkter og større udvalg
Selvom den nye registreringsafgift vil gøre det en smule billigere at købe ny bil, er det trods alt de færreste, der har lyst til at bruge mere end højst nødvendigt på reservedele og anden vedligeholdelse til bilen. Heldigvis er det på nettet som hovedregel billigere at købe ting til bilen, hvilket skyldes, at online butikkerne ikke har de samme udgifter til drift af butik, lager osv.
Tilsvarende har webshops også ofte et noget større udvalg end de små lokale butikker, hvorfor du typisk kan finde flere specialprodukter online. Er du på udkig efter et nicheprodukt, eller vil du bare gerne spare en skilling eller to, er dine chancer altså størst på nettet.
God kundeservice og smarte, brugervenlige funktioner
Når du handler på internettet, har du desværre ikke mulighed for at få hjælp af en af butikkens medarbejdere – eller hvad?
Dette er kun den halve sandhed, da mange webshops tilbyder dansk livechat, så du kan stille spørgsmål, få gode råd eller blive vejledt til den helt rette løsning, der imødekommer dine behov. Du skal altså på ingen måde være bekymret for, at du køber katten i sækken. Er du i tvivl, er svaret tit kun et par klik væk.
Endvidere tilbyder internettets mange shops ofte diverse smarte funktioner, der gør dit køb af reservedele let som en leg. Du kan finde dæk, der passer til lige netop din model, eller sammenligne priser på produkter på tværs af flere forskellige online butikker. På denne måde er du sikker på, at dit produkt er kompatibelt med din bil, og at du ikke betaler mere end allerhøjst nødvendigt.
Køb reservedele og ting til bilen på nettet – det er sund fornuft og let som en leg.