Kia Sorento 2.5 – biltest

Firehjulstrækkere har aldrig været mere populære eller mere solgte herhjemme. Men der skal som regel gule plader på, før køberne melder sig. Med Sorento giver Kia mulighed for at beholde bagsædet til en fin pris.

Denne uges test bød nemlig på hvide plader og dermed med fin adgang til bagsædet for både børn og voksne.

I en afgiftsplaget tid har mange danskere fundet et smutvej i de gule pladers lave afgifter, og det har gjort firehjulstrækkere populære som aldrig før. Set fra en samfundsmæssig synsvinkel er det politisk vanvid at tillade disse tørstige biler en lavere afgift end mindre og miljøvenlige biler, men det må være op til interesseorganisationerne at påvirke Folketingets partier for at ændre den tåbelige skævvridning.

Tilbage står som skrevet, at firehjulstrækkere aldrig har været mere populære eller mere solgte herhjemme. Det har åbnet for en række nye udgaver, og Kia har også deres bud på en bil i denne klasse. Vi testede tilmed en udgave på hvide plader, og dermed også fire døre, der giver adgang til bagsædet, hvor pladsen er glimrende.

Grandios
Som anmelder var det første indtryk, at bilen ikke blot er stor, men også føles stor. Som fører af bilen fornemmer man, at bilen hører til de større på vejen. Samtidig er bilens affjedring at sammenligne med bedstemors hængesofa i barndommens sommerhus – meget, meget blød. Det gør til tider bilen lidt svær at styre. Man har i hvert fald ikke fornemmelsen af samme vejkontakt som ved en strammere affjedring. Affjedring er naturligvis et spørgsmål om kørestil, formål og ikke mindst smag og behag, men i vores mening vil en anden dækmontering og strammere fjedre udøve små mirakler for køreoplevelsen.

Støjende adfærd
Den testede version var udstyret med 5 trins manuel gerkasse, og på de lange motorvejsstrækninger savnede vi afgjort et 6. gear eller bare en højere gearing. Det burde bestemt være muligt med den stærke dieselmotor ude foran. Problemet er at når hastigheden passerer 80 km/t er femtegearet allerede lagt ind i vores skifterytme og så bliver støjniveauet blot højere og højere, mens motorvejen strækker sig foran os. Man skal ikke ret meget over 110 km/t før man vil føle motorlarmen irriterende. I det hele taget er støjniveauet i bilen et problem; her kan den desværre ikke følge med konkurrenterne. Vi ved at der en ny version på trapperne og vi glæder os, for generelt er vi meget glade for Kias biler, som truer konkurrenterne på prisen.

Tørstig
Som en rigtig firehjulstrækker, så er Sorento et temmeligt tørstigt bekendtskab. Officielt lover man 13 km/l, men det var vi meget langt fra at ramme. Tilmed hører motoren ikke til de hurtigste og alligevel har vi med en særdeles tørstig bil at gøre. Vi kørte 643,8 km på godt 70 liter diesel og det giver et gennemsnitsforbrug på 9,1 km/l. I bund og grund er der ikke noget noget urimeligt i forbruget, men omvendt har vi kørt med samme forbrug i langt stærkere og hurtigere motorer.

Offroad
Med det gode udsyn til alle sider er der ingen tvivl om at bilen gør sig godt i trafik på almindelige veje. Når asfalt bliver til mudder vil man sætte pris på den bløde affjedring, som sorterer de største huller og ujævnheder fra. Det er tæt på at være en flyder med sofarækker, men om det er ønskeligt på landevej er som nævnt en helt anden sag. Vi kan dog ikke sætte en finger på bilens terrænegenskaber i den korte tid vi kørte offroad. Blødt og duvende, javist, men vi kom frem overalt og det er jo også et kvalitetsstempel i sig selv.

Design
Vi kunne vældig godt lide det store karrosseri som er blødt op med lidt runde linjer for og bag. Indvendigt er det en smule kedeligt eller nøgternt om man vil. Her er ikke meget spræl, men alting fungerer præcis som det skal. Også i testeksemplaret som havde kørt en del kilometer. Netop kvalitetsniveau og holdbarheden har været en hæmsko for mange potentielle købere, som finder priserne attraktive, men er bekymret over hvor hurtigt bilen forfalder. Umiddelbart er der intet som tyder på, at den skulle være hverken bedre eller værre end sine sammenlignelige konkurrenter.

Komfort
Den testede model var en Silver Edition, det vil sige næsthøjeste udstyrsniveau med blandt ander el-ruder hele vejen rundt, centrallås, aircondition, el-spejle og sædevarme. Det er tæt på at være standardudstyr i de fleste biler idag, men Kia har længe været rundhåndet med den slags. Vi savnede reelt kun en ratbetjening af CD/radio.

Konklusion
Kia Sorento er trods sin størrelse ikke den bedste firehjulstrækker i Kias program, hvor den nyere Sportage byder på langt flere kvaliteter til priser fra 270.000 kroner på hvide plader. Sorento er ganske vist større og har på lidt bedre plads på bagsæde og i bagagerum, men forskellen vil være minimal i det daglige, hvor man alligevel ofte kun kører en eller to personer i bilen. Vores bedste råd er derfor, at man lige beder forhandleren om en tur i en Sportage inden man køber sin Sorento.

Posted Under