Honda Civic 1.8 sport

Det allerførste som slår mig, da jeg går bilen i møde, er at jeg bliver skuffet, hvis den ikke kan flyve. Den ligner en flyvende tallerken fra fremtiden, som netop er landet på parkeringspladsen fyldt med aliens, der skal overtage planeten. Men Honda Civic er hverken fra fremtiden eller en flyvende tallerken, men derimod en modigt designet bil, som rykker ved grænserne for hvordan en produktionsbil kan tage sig ud. Alle bilproducenter præsenterer den ene fremtidsvision efter den anden på bilmesser, blot for at brugerne må blive svært skuffede når bilen ruller ud fra forhandleren efter at produktionsteknikere og revisormådehold har gjort narrestregerne mere jordnære. Men denne gang har Honda transformeret designtankerne ned til alvor. 

Spoileren er en spoiler
Hvor meget jeg end holder af bilen, og det er mange ting at være glade for, så skæmmes bilen af en i mine øjne alvorlig designmæssig fejl. Bagruden er delt af en hækspoiler, som muligvis ser fræk ud bagfra, men som hæmmer udsynet fra førersædet temmelig kraftigt. Der kan reelt gemme sig en mindre bil eller motorcykel i spoileren og det er altså ikke betryggende, når man blinker ud på motorvejen.  Ja, vi ved selvfølgelig godt at man skal bruge sidespejlene til at orientere sig med også, men det ville være bedst om udsynet bagude var mere reelt.

Rigt udstyret
Her mangler absolut ingenting, hvilket også ville være kedeligt til den pris. Du får el-ruder på alle fire døre, klima, centrallås, en glimrende integreret cd/radio med ratbetjening, regnsensor samt fartpilot. Altsammen meget effektivt og med til at gøre længere ture sjove.  Vi testede Århus-København tur/retur samme dag og de godt 600 kilometer blev tilbagelagt uden siddesår eller andre ubehageligheder. Det er bestemt ikke alle biler, som kan prale med det.

Kabine
Der er overraskende god plads i bilen. Sæderne er på sportsmodellen både velstøttende og faste. Også selvom nogle af de mere fyldige i testpanelet fandt sædet en anelse for trangt. Man kan diskutere adgangsforholdene iøvrigt. Man lærer hurtigt at bukke sig sammen, når man stiger ind, ellers er der kontant afregning ved dørkarmen, som uddeler kindheste af den trælse slags. Når man først har bukket sig sammen, og er kommet ind, er der iøvrigt rimeligt godt plads. Særligt på bagsædet, hvor to voksne meget fint finder rum til ben og hoved. Betrækket er lækkert og kvaliteten absolut værdig for en bil i denne klasse. Bagagerummet er overraskende stort, men generelt er det plus for bilen; den er mere rummelig indvendig, end designet lader en tro.  Kopholderne holder iøvrigt godt fast om halvliters flaskerne og har mere styr på dem end i den større Accord.

Motor
140 heste sparker hondas toliter benzinmotor fra sig og det rækker. Ja, om ikke til overflod, så ihvertfald til danske forhold. Sammen med en velfungerende manuel gearkasse med 6 trin, klarede den alle de opgaver vi bød den uden at kny. Sjettegearet er rimeligt til overhaling, men skal det gå lidt stærkt, skal man altsås lige et gear eller to ned. Så som de andre Honda motorer har denne det også bedst, når den bliver pisket højt op i omdrejninger. Det gør den iøvrigt også fremragende. Vi kom ud med godt 13 km pr. liter benzin og det er der ikke noget at sige til. Det er gennemsnitligt. Gearkassen har fået hug i andre anmeldelser, men vi syntes at gearkassen der i øvrigt har ”lånt” Volvo’s spaceball design fungerede udmærket.

Køregenskaber
Vi synes det var lidt for sidevindsfølsom, men hvad det skyldtes kunne vi ikke blive enige om.  Måske den meget direkte og levende styring får bilen til at føles mere sidevindsfølsom end den egentlig er. Vi oplevede det kun ved høj fart og ved brug af fartpilot, hvor bilen rykkede når motoren skulle accellerere eller tage farten af. På de snævre sogneveje er bilen i sit es og kører om hjørner, som om den var skabt til det. Det er det berømte kompromis mellem sport og komfort, som alle biljournalister taler om. Vi synes Honda med de fleste af deres biler mestrer denne kunst og også i den nye civic.

Spacy instrumentering
Når man har sat sig godt til rette i sportssæderne og taget fat i læderrattet skal man lige huske kørelærens formaninger om den rette placering af hænderne på rattet. Rettet er ikke ret stort (det andre kalder sportsligt) og med speedometret som digital tal anbragt oven på en omdrejningstælleren kommer man let i den situation at man ikke kan se hvor stærkt man kører og det er jo ikke lige meningen. Instrumentbordet er meget motorsportsinspireret med en stor omdrejningstæller i midten og alt det sekundære placeret rundt om omkring i et sjovt og futuristisk design med indbygget 3D effekt. Men efter en uge i bilen sidder man alligevel med en følelse af at speedometeret er det vigtigste instrument i et land med fart grænser og derfor burde have haft den centrale placering. Hvis Jenson Button og Rubens Barrichello i deres Honda Formel 1 racere kan klare sig med små dioder i rattet der viser hvornår det er optimalt at skifte gear, så kan vi helt sikkert også.

Bilen er helt i tidens trend udstyret med en stor rød knap mærket Engine Start. Så langt så godt, for er der en knap, så må alle rigtige mænd jo selvfølgelige prøve at trykke på den mindst en gang, Men det giver bare ikke så meget mening når man for at starte vidunderet, allerførst skal sætte nøglen i tændingslåsen og derefter dreje den, ligesom i en almindelig bil. Først da kan man trykke på engine start. I en så fremtidsorienteret bil som den nye Civic burde, der have været ”nøglen i lommen” ala BMW eller en fingeraftrykslæser ligesom på nye bærbare. Når vi nu er ved nøglen, så holder det slet ikke, at den ikke kan klappes sammen.

Det integrerede display øverst i midterkonsollen har i øvrigt noget af den skarpeste tekst vi har lagt øjne til. Klare sorte bogstaver på hvid baggrund – det virker. Selvfølgelig havde det været mere fremtidsagtigt med et farve display, men S/H er altså både skarpere og mere behageligt end de forskellige brune/beige/lummerrøde og blå nuancer andre har prøvet.

Prisværdig
Til en bagatel af 270.000 kroner for den testede model er det måske på prisen af Civic som en anden koreansk eller japansk alien skal overtage magten på det danske bilmarked. Hvis konkurrenterne er VW Golf eller Audi A3 så er det faktisk et røver køb og sammenlignet med Peugeot 307 og Seat Leon er prisen heller ikke så tosset. Civic er ud fra en design og indretningsbetragtning en bil af i morgen og ikke en bil af dag. Og det er en bil der skiller sig ud i gadebilledet.

Bilen har fortjent et stort publikum, alene for sit mod til at være anderledes. Men vi kan godt tvivle på om der i Danmark er mange nok som tør købe en bil der ser så anderledes ud.  Men bare rolig, den kører som en Honda skal køre og kvaliteten lader til at være på niveau med de absolut bedste, så det er kun udseendet der er aparte. Og så er vi fremme ved bilens måske største problem; når man kører i den, så er det en helt almindelig bil og ikke en flyvende tallerken, suk.