Honda Accord S-type

Fristende Fartmaskine
Vi kørte vores Type-S i byen, på snørklede sogneveje, på øde landeveje i vestjylland og på tomme motorveje i midtjylland. Vi gjorde det så stærkt som politiet og forholdene tillader og hele tiden fornemmede man, at bilen lokkede som en anden græsk sirene: “Kom nu – Jeg kan køre meget stærkere. Jeg har alt i aktiv og passiv sikkerhed, et eminenent vejgreb og masser af kræfter. Kom nu. Du vil jo gerne.”

Og j vi ville gerne, men vi er voksne fornuftige mennesker så vi gav ikke efter for fristelsen. Vi vil ikke udelukke at Honda Accord 2.4 Type-S købes af mennesker, som kun kører i byen, men i givet fald er pengene spildt. Denne bil skal køres på snoede landeveje eller på bane. Ja, vi tror faktisk den vil gøre sig ganske udmærket til banearrangement, hvor man kan få lov at teste potentialet fuldt ud.

Det er S logoet der gør denne bil til noget særligt. Det betyder Sport i vores verden. Det er sin sag at holde kræfterne i ave. Ikke fordi vognen er svær at håndtere, men fordi den kan køre meget stærkere end godt er på almindelige veje.

Og det er både styrken og svaghenden ved bilen. Styrken fordi at det altid er en fantastisk fornemmelse at køre en bil med kræfter og dynamik til at klare en hver situation og som gør det på en sportslig og inspirerende måde. Svagheden fordi man ret hurtig bliver frustreret over ikke at kunne udnytte bilens kræfter og undervogn.

Forestil dig en en næsten ny motorvej i midt jylland med sparsom trafik. Op i 6 gear, fart piloten på de tilladte 130 km/t og slap så af i speederbenet. Læn dig tilbage og nyd livet. Og se så hvor længe du kan holde det ud, for når du er blevet overhalet af de første tre alderssvækkede Toyota Corolla’er og en enkelt BX 16 TGI fra engang i 1980’erne er både du og din Type-S frustret udover alle grænser. Og så sidder man der og føler sig uforløst. Og uforløsthed holder bare ikke i længden. Så føles det faktisk bedre at køre en astmatisk storfamilliebil, hvor kickdown kun slider på gulvmåtten og ikke på gummiet.

Lyd
Honda’s motorer kan et eller andet med omdrejning og lyd. En 4 cylindret motor på 2.4 liter er på papiret ikke det mest omdrejningsvillige. Men her drejer motoren let og ubesværet med en fabelagtig lyd ala jet turbine. Ja man får nærmest lyst til at holde bilen i for lavt et gear for at kunne nyde, den lyd af snerrende magt fuld accelaration der indtræder over 3.000 omdrejninger. Og helt sjov bliver det, når det ekstra skub sætter ind over 6.500 omdrejninger indtil det tøde felt lige over 7.000. Man kan mærke det, skønt  det slet ikke er så udtalt som i Integra´en, men det er altså stærkt vanedannende.

Barnevognstest
Vi syntes det ville være synd for en Type-S at udsætte den for vores normale barnevognstest, for der er trods alt tale om en overmotoriseret sportssedan og ikke en stationcar. En golfbag med tilhørende vogn er mere passende til bilens karakter. Og køllerne smuttede da også lige ned i det 459 liter store baggagerum uden problemer. Her er god plads til bagage og rummet er regulært, selvom lasteåbningen ikke er den største.

Kopholder
Ingen biltest uden en test af kopholderen. Der er to i konsollen mellem forsæderne og det er praktisk nok, men vi kunne godt ønske os nogle “flapper” der holdt fast på flaskerne. Det er småting, men alligevel.

Bagsæde

Man kan godt klemme tre voksne ind på bagsædet, men der er ikke svimlende meget benplads. Men i en køremaskine som Accord Type-S er det altså rigtigt træls at sidde på bagsædet når man selv har kørekort.

Børn og folk under en 1,65 kan i øvrigt have svært ved at se ud af vinduerne pga. de meget lave sæder kombineret med en høj dørkant. Er chaufføren bare lidt entusiastisk på en dansk sognevej er der ikke så langt til køresygen for passagererne.

Instrumenter og kabine
Honda har generelt ry for at lave biler i en ordentlig kvalitet og vores Accord med delvist læder var da heller ingen undtagelse. Instrumenterne er store, tydelige og let aflæste. Dog virker dele af midterkonsolen, hvor radio, kørecomputer og klimaanlæg er samlet i en enhed, som om den er af en lidt ringere/billigere plast end resten af bilen. Det samlede indtryk er dog en rigtig god finish og en gennemført kabinen, hvor man føler sig godt tilpas.

Fede fælge
17 tommer med Potenza fra Bridgestone, så bliver det ikke meget bedre. De ser fede ud og giver et godt vejgreb. I det hele taget var fælgene med til at fuldende indtrykket af en meget meget flot bil. Designet er vellykket og potent. Det er ikke en bøllebil, men en muskuløs sedan. Lakken var iøvrigt noget af det flotteste vi længe har set til en bil. Dark Mocha Pearl, hed den vist, og den er bestemt værd at gå efter, frem for de klassiske sølvfarver.

Konklusion
Efter en påskeferie med Honda Accord 2.4 Type-S er konklusionen, at den bil næsten er for meget af det gode. Den kører godt, den lyder dejligt, den har masser af kræfter, alt i udstyr, ser fræk og forførende ud på sine 17 tommer fælge. Til 407.950 får man utroligt meget bil for pengene.

Men til dagligt brug i Danmark er der i Type-S for meget sport og for lidt komfort. Og i den grå grå hverdag holder det bare ikke med en bil der hele tiden lokker og forfører til sportslig kørsel. I hvert fald ikke hvis den har så mange kræfter som Type-S.

I det lange løb bil man nok blive meget gladere for den almindelige Honda Accord. Men vi kan jo tage fejl. For hvorfor savner vi den ellers allerede?