Ford Focus 1.6 TDCi Stationcar

Ford har for længst vendt skuden og fået styr på samlekvaliteten og designet. Det mærkede redaktionen på egen krop, da vi tilbragte en uge bag rattet i en Focus stationcar med en glimrende dieselmotor.

Tilbage til en Taunus
Ford var faktisk den allerførste bil jeg kørte i. Ja, nu kørte jeg egentlig ikke selv, for det var min far, som sad bag rattet i vores Ford Taunus stationcar. En ufatteligt stor bil, når man kun er 4 år gammel og airbags ikke eksisterede. Lige så lidt, som seler, nakkestøtter og andre småting i sikkerhedsafdelingen. Til gengæld fragtede bilen snildt en familie på fem gennem det danske landskab, den gang hvor alting var grønnere og somrene varmere. Året var 1976 og sommeren rekordvarm. Ligesom 2006, hvor ikke bare redaktøren var blevet 30 år ældre, men hvor også bilerne er meget forandrede.

Familievognen

Selvom der som sagt er præcis 30 år mellem minderne om Ford, så er der alligevel en hel del tilfælles ud over den fabelagtige sommer. Bilen er en stationcar, den er rummelig og har god plads til børn på bagsædet. Nu er det ganske vist mine egne børn og ikke mig selv, som sidder på bagsædet og jeg er rykket frem i det førersæde, som jeg misundte min fader i sin tid. Man sidder godt deromme, selvom jeg også kan misunde børnene deres plads og ikke mindst klimaanlægget som ikke fandtes i barndommens biler. Det er altså en sand lise og man kan næsten ikke forestille sig at være foruden. Slet ikke i sommeren 2006.

Sikkerhed

Ford anno 2006 er proppet med sikkerhedsudstyr som gør turene mindre halsbrækkende end de dage, hvor ungerne blev kastet hid og did på bagsæder uden seler. Vi snakker airbags overalt, abs, sikkerhedsseler med selestrammere, kollisionsbjælker i døre, samt ratstamme og pedaler som også er sikret ved sammenstød. Her mangler intet.

En ting er den mængde af elektronik, noget ganske andet er oplevelsen af sikkerhed. Og i tilfældet med Ford Focus hænger tingene også glimrende sammen her. Man sidder med en tryg og sikker fornemmelse bag rattet og ikke mindst, så er det en bil, man gerne lader sine børn køre med i. Det er i virkeligheden et af de bedste skudsmål en familiebil kan få.

Anmelderrost
Bilen har siden lanceringen vakt begejstring hos en stort set enig presse. Vi tøver heller ikke med at uddele roser. Det er ikke fordi der er enkelte ting som er formidable ved bilen, det er snarere helheden, som får os til at klappe i hænderne. Bilen findes som vanligt i et utal af varianter med tre, fire eller fem døre, samt som stationcar, hvilker var den version vi testede.

Vi kendte bilen fra tidligere, idet venner af redaktionen har været de glade ejere af en benzinmodel i nogen tid. Der har stort set ikke været problemer med bilen og familien har været meget glad for eje den.

Ejerglæde
Netop glæden ved at eje bilen, tror vi er bilens helt store force. Vi kørte et testeksemplar med knap en snes tusinde kilometer på tælleren, men alting virkede stadig nyt. Stramt og velfungerende og ikke som andre biler, der hurtigt kan tabe pusten med klaprende handskerum, uroligt styretøj og knirkende sæder. Bilen føltes omtrent så ny, som havde den lige forladt samlebåndet. Det vidner om høj kvalitet.  Og giver troen på at denne bil kan klare 200.000 km eller mere inden den falder sammen mæt af dage og ædt af rust.

Økonomisk
Der er som tidligere skrevet gået 30 år fra min barndoms Taunus og til denne Focus. Meget er sket, ikke mindst med priserne. Man må af med 315.000 af de skatteplagede danske kroner, hvis bilen skal være en stationcar og samtidig have en dieselbrænder ude foran. Det er næsten et must i disse dage, hvor den urolige verdenssituation og andre forhold presser benzinprisen på den forkerte side af 10 kroner per liter. Vi kom ud med et forbrug på 17.6 km/l og selvom det ikke helt kan leve op til normtallet, så er det mere end godkendt i en bil af denne størrelse.

Motoren på 109 heste, som er udviklet i PSA koncernen (Peugeot og Citroen), gør det aldeles glimrende og man mangler aldrig overskud. Heller ikke med bagagerummet fyldt med den obligatoriske weekendseng og barnevogn.

Vil man bekymre sig om total økonomien i Ford Focus så er det priserne på Ford Mondeo man skal holde øje med. Leasing selskaberne har rigtigt mange let brugte Mondeo’er til salg og det til små penge og det presser priserne.

Komfortabel rejsevogn
Det er langt fra alle, som kører lige så langt som os motorskribenter, men det er bestemt ikke sjældent at en familie med kørsel til og fra arbejde, dagpleje, sommerhus og byture kører 500-600 km om ugen. Også her kan Ford Focus være med. Det er en bil, som gerne kører langt og med gode og velstøttende sæder, lavt støjniveau og rigtig god styring sikrer den føreren overskud. Vi har skrevet det tidligere og tøver ikke med at gøre det igen; den passive sikerhed er lige så meget en årvågen fører og det er komfortable biler med til at fremelske. Det er ganske enkelt stressfri kørsel på alle måder.

Få minusser
Da vi sidder med notatblokken foran os efter en uges test i bilen, dukker der et problem op; vi kan ikke rigtig finde noget negativt at sige. Bilen kører godt, den er rimelig i pris, rummelig, pæn at se til og frem for alt ualmindeligt velfungerende på alle punkter.

Skal man finde noget negativt, kommer man hurtigt over i småtingsafdelingen. Vi kan faktisk ikke ønske os ret meget andet end et læderrat, fartpilot, regnssensor og el-ruder på bagdørene.

Læderrattet vil faktisk være det første jeg købte ekstra, for jeg bryder mig ikke helt om fornemmelsen af plastik på standardrattet. Rattet’s hårde plast føles faktisk som det gjorde i min fars Taunus dengang i 1976.

Det er vitterligt meget få kritikpunkter i en velkørende bil og egentlig blot et spørgsmål om vores luksusbetonede smag. Alle tingene kan iøvrigt tilkøbes. Og så er denne bil meget tæt på at blive kørt i anmelderens garage næste gang vi skal købe bil.