Bugatti Veyron

Ulven kommer, råbte Bugatti igen og igen. Den hurtigste bil nogensinde. Vildere end alle de andre. Dyrere end nogen anden bil før den. Målet var 400+ km/t og 1000+ hk. Ja, jagten på fart og ressourcer synes aldrig at stoppe i bilverdenen. McLaren F1 havde siddet på hastighedstronen i en årrække. Den lille lette bil med over 600 heste, som kørte fra alt og alle. Mange havde jagtet den, men ikke nået den endnu. Bugatti havde efterhånden præsenteret den ene prototype efter den anden på diverse bilmesser og sagt at nu var bilen produktionsklar, for så alligevel at lukke for festen inden den kom i gang.

Men nu var det altså sandt. Ulven var kommet. Bugatti Veyron lander snart i en eksklusiv butik langt fra almindelige borgeres rækkevidde. Og den skulle være god; bilen har efter sigende ramt 1001 hk og fabrikken garanterer en topfart på 406 km/t. Ja, det burde jo række for de fleste.

Kun for udvalgte
Der er mange gode grunde til at redaktionen ikke har testkørt bilen. Faktisk er der omkring 25 millioner gode grunde, for så meget skal man regne med at betale for monsteret på hvide plader. Og så mangler man stadig udgifter til en passende stor grund hvor man kan anlægge sin egen racerbane eller investere i en saltørken. For hvor i alverden skal man ellers få lejlighed til at prøve bilernes bil af? Selv ikke på tyske motorveje, vil det kunne lade sig gøre at presse monsteret op i fart på betryggende vis.

Lang ventetid
Lad os ikke dvæle ved fordums røster om 18 cylindre, som nu er blevet til 16 eller de mange udskydelser af præsentationen, men i stedet hæfte os ved det som rent faktisk er blevet produceret af bugatti. En bil uden sidestykke i historien. En bil som alle havde håbet på, men ingen rigtig troet ville blive til realiteter. Siden introduktionen i 1999 af en prototype har mange bilentusiaster krydset fingre for at Bugatti ville gøre alvor af truslerne om at skabe den ultimative fartdjævel. Mens vi ventede præsenterede Ferrari sin Enzo og svenskerne deres Koenigsegg. Begge ufattelige superbiler. Men stadig ventede man med tilbageholdt åndedræt på Bugattien. Ville den blive så vild som fabrikken sagde? Ville den køre stærkt nok til en plads i historiebøgerne? Ville den overhovedet blive sat til salg? I 2005 blev i hvert fald de fleste spørgsmål besvaret.

De vilde tals bil
Bugatti Veyron er først og fremmest en drømmebil, en bil som ingen realistisk kan drømme om at komme i nærheden af. Men det på samme tid også en bil som betager folk over hele verden. Ikke bare fordi den er hurtig, men fordi den er ufattelig hurtig. Lav, tung, bred og frem for alt usædvanligt flot i designet. Og så er der jo lige det med tallene. 8 liter slagvolumen, 16 cylindre, 4 turboladere, 20 liter olietank og topfart på 406 km/t siger vist det hele. Accellerationerne er også de bedste i en såkaldt serieproduceret bil:

0- 100 km/t 2.5 sekunder
0- 200 km/t 7.3 sekunder
0- 300 km/t 16.7 sekunder
Topfart 407 km/t

Flyvende
Dækkene er specialudviklet fra Michelin og kører med en hård kerne, som sikrer at man ved en punktering med høj fart ikke bliver kastet ud i atmosfæren. Og det er der en meget reel risiko for. Hvis ikke man havde investeret tusinder af timer i at give bilen downforce, ville den ganske enkelt lette inden den nåede topfart. Den topfart som for stort set alle kommende lykkelige ejere af bilen må blive en teoretisk øvelse. Ikke alene rummer benzintanken kun nok til ca. 6 minutters kørsel med topfart. Og selvom man selvfølgelig når at tilbagelægge 40 km, så er det ikke praktisk med alle de tankstop. Men først og fremmest bliver topfarten illusorisk, fordi den slags fart kræver fri bane, fri hastighed og perfekt udsyn. Kantpælene suser forbi med mere end 100 meter i sekundet og det giver altså ikke ret lang tid til at reagere, hvis en bedaget hestetrailer pludselig trækker ud i overhalingsbanen.

Så hvor skønt det end er at vide, at man ejer verdens hurtigste bil, så vil den rimeligvis aldrig blive brugt til ret meget andet end at parkere foran Monacos berømte casino eller som staffage i rapstjerners prangende videoer.

Selvom produktionen i april 2006 blev sat op fra 50 til 70 eksemplarer om året for at nedbringe ventetiden, så skal selv mangemillinærer stadig væbne sig med tålmodighed. Der går nemlig 14 måneder fra checken på 1 mio euro ekskl. afgifter er skrevet til det firehjulede vidunder ruller op til din garage.

Redaktionen må nøjes med at se den i drømme … så godnat og sov godt.