BMW M6

Det er med rystende hænder, at jeg skriver artiklen for BMW M6 er næsten mere bil end man kan bære. De kommende ord er ikke for sarte sjæle, feminister, husmødre med trang til praktiske stationcars eller miljøministre.

Så væk med hæmningerne og på med kørehandskerne. Spænd selen, for nu kommer det til at gå stærkt. M6 venter forude.

Legetøj
Mekanikeren smiler bredere end nogensinde, da vi henter bilen. Selv for folk som arbejder med BMW og deres skønne motorer til daglig, er der alligevel plads til begejstring. En salgskonsulent forklarer lige om bilens fortræffeligheder og nøglerne overrækkes.

Og jo, den skal skam lyde sådan, forsikrer han, da buksebenene blafrer i udstødningsrørenes pludrende tomgang. Vi hører kun lige noget om sportsmode, skifteprogrammer, stabilitetskontrol og elektronisk styret undervogn, inden vi sætter os ind i den læderbeklædte kabine.

Lige inden vi lægger fra land, kommer en mekaniker løbende. “Husk at trykke på M-knappen. Så bliver den sjov!”, siger han og så er vi afsted.

Skuffelse
Første indtryk af bilen er skuffelse. Her er ingen hjulspin og bilen er meget nemmere at styre end man forventer af en sportsvogn i denne klasse. Gearet er sat til automatiske skift og den rykker faktisk temmelig meget mellem gearene. Det er som om bilen ikke rigtig kan finde ud af klare sig i byens tætte trafik. Den vil gerne ud og strække benene på autobahn.

Nå, men mens vi sidder i kø, bladrer vi lidt i i-Drive. Vi har testet det adskillige gange før og det giver os en fordel frem for nye brugere. Måske derfor finder vi det ikke så besværligt som andre. I denne M6 er der dog fyldt endnu flere muligheder på det elektroniske menukort og det er lige før det kræver en længerevarende uddannelse at komme igennem det hele.

Med golfbane i bakspejlet i herlige sønderjylland.

Landevejen venter
Endelig er der fri bane og landevejen byder sig til. Vi eksperimenterer lidt med kickdown og de forskellige skifteprogrammer. Der er hele fem af slagsen, som varierer hastigheden og hyppigheden af gearskiftene i SMG-kassen. Vi finder ud af at program 5 er det hurtigste. Her giver kickdown en behagelig og overbevisende accelleration, som kan måle sig med det meste vi har prøvet i andre biler.

Men alligevel er det som om, vi ikke er ovenud imponerede. Vi prøver også med at skifte gearene manuelt, så vi selv kan bestemme hvornår næste gear skal lægges ind. Det hjælper betydeligt på farten. Der er kraft i både 5, 6 og 7 gear til overbevisende overhalinger på landevej. Men i 2, 3 og 4 er der virkelig smæk for skillingen. Motoren brøler og smilet breder sig over hele ansigtet. Nu kan vi for alvor mærke det vi havde håbet på.

Væn dig til synet; kræfterne tærer på benzinforbruget.

M-knappen
Indtil nu har vores ophold i M6 været en blandet fornøjelse. Det er en smuk bil, men motoren er ikke det kraftværk som alle taler om. Bevares, den er hurtig og overbevisende, men ikke vild og voldsom. Vi har kørt en halv times tid og fået en god fornemmelse af bilens størrelse og betjening. Motoren er gennemvarm og tiden er inde til at prøve den der knap, som mekanikeren fortalte om; M-knappen.

Fingeren trykker på knappen og et lille ryk i rattet og undervognen fortæller os, at der skete et eller andet. I vores Head-up-display ser man nu også omdrejningstælleren og gearskiftet er nu kun manuelt. Er det ikke også som om lyden ændrer sig lidt?

Vi blinker fra mod motorvejen og gearer ned i andet gear og træder på speederen. Woooooooooaaaaahhhhh – bilen er som forvandlet. Verden forandrer sig og alting går hurtigere. Meget hurtigere. Meget, meget hurtigere. Med mindre man har kørt i andre superbiler, kan intet forberede dig på kraften i M6.

Fra cruiser til racer
Inden vi fortæller mere om fartmonsteret, så lad os lige skrue tiden tilbage til det øjeblik vi trykker på m-knappen på det rat, som iøvrigt er verdens bedste. Der sker nemlig flere ting på samme tid, når M-knappen aktiveres. Speederresponsen ændres, så den reagerer meget hurtigere. Skifteprogrammet ændres så gearskiftene også sker meget hurtigere og EDC – den eletronisk styrede undervogn – strammer alting op.

Og sidst,  men absolut ikke mindst, så ændrer motoren ydelsen fra respektable 400 til fænomenale 507 hestekræfter. Og det forandrer vores komfortable cruiser til en regulær racer. Motoren brøler og vræler, mens den æder benzin helt op til 8.500 o/min. De første 100 km/t nåes på blot 4,6 sekunder og turen til 200 km/t tager 14,5 sekunder.

Djævelens sorte bankende hjerte.

Som dag og nat
Forskellen mellem M-knappen i dvale og aktiveret tilstand er som dag og nat, som god og ond. Jeg får sved på panden og hjertet hamrer hurtigere. Grebet om rattet bliver strammere, mens jeg ryster på hovedet. Hvad var det lige som skete der? Nej, det må være en fejltagelse, så hurtig kan ingen biler være.

Vi bremser lidt ned og træder så igen på speederen. Vrrrrooooooomm – det samme sker. Vi presses tilbage i sæderne med en urkraft som jeg aldrig har oplevet før. Motoren brøler, laver hjulspin i andet gear og da det løber ud fra kræfter ved 110 km/t og overgiver sig til tredjegearet, så er der bare ingen tøven eller forringelse af accellerationen. De medkørende på motorvejen står simpelthen stille og farten kommer lynende hurtigt i nærheden af klip i kortet.

Djævelens sorte bankende hjerte
For helt at forstå bilens sande karakter, må man åbne motorhjelmen. Under den banker et sort hjerte i form af BMWs kraftigeste serieproducerede motor nogensinde. Med slagvolumen på 5 liter er de 10 cylindre i V-form, kun overgået af V12-modellerne i slagvolumen. Til gengæld æder den omdrejninger som en sulten missekat labber fløde i sig. Og lyden er potent som bare pokker. Man fristes næsten til at bande, for det er f…. lækkert at høre på.

507 hestekræfter fra en V10 motor er simpelthen ufatteligt og ubeskriveligt. Dejligt fascinerende og en lille smule latterligt hvis man skal være helt ærligt. Magnussen, Elgaard og Nielsens BMW’s E90 i DTC trim yder omkring 300 HK. Og godt nok er M6 tungere, men det er altså ren racerbil bedømt på ydelsen.

Og for at sætte kræfterne yderligere i relief så er BMW 116i med 115 HK faktisk en både dynamisk og velkørende bil. Tænk sig, at man ved et tryk på en knap kan hente hvad der svarer til BMW’s mindste motor eller en Honda Civic ekstra ud af motoren. Fascinerende. Og skidt pyt med at det koster en regnskov, for bæstet kører kun 6,8 km/l. Og det er endda kun når man kører rigtigt pænt – ellers går bilen ikke over 5 km/l.

Designet er gennemført lækkert og sportsligt.

Launch Control
I et forsøg på at lade teknikken tøjle de mange kræfter, findes der en særlig launch control, igen med slægtskab i Formel verdenen. Helt ligetil er det nu ikke. Først skal man køre en tur på 10 km og få motoren gennemvarm. Og så skal man lige huske at overholde bilen tilkøringsperiode på nogle tusinde kilometer. Så når der er gået en måneds tid, så kan man altså træde speederen bund. Nå, nej, først skal man finde det hemmelige gear. Kassen har 7 trin og 5 skiftemodus, men drive logic skal placeres i modus 6. Aha – et hemmelig gear. Spændende. Man finder det ved endnu et par krumspring og endelig er man klar.

Gearstangen holdes fremad og speederen trædes i bund, hvorefter motoren falder til “ro” omkring 4.000 o/min. Når gearstangen slippes er det så bare om at holde fast og holde speederen i bund, hvorefter bilen kvitterer med den hurtigst mulige accelleration. Men husk god plads, for 507 hestekræfter gør bilen meget bred og bagdækkene i størrelse 19″ med 285 brede sutter svarer pludselig til en elefant på isskøjter. Det er muligt at man kan skære en tiendedel af sin egen accellerationstider, men vi foretrækker til hver en tid at gøre det selv.

Den flotte front gør sig alle vegne.

Men hvordan kører den så?
Det fascinerende ved M6 er at man selv kan vælge om den skal være meget sportslig eller ekstremt sportslig. Men vi savner i den grad hverdagsknappen. Når man skal parkere eller vende bilen på begrænset plads er speeder responsen hurtigere end man har lyst til. Når man følger trafikken på omfartsvejene er responsen derimod skiftende eller decideret langsom. Automatgearkassen vælger ofte et højt gear med det resultat, at motoren kommer til at sejtrække ved lidt for lave omdrejninger til at det føles behageligt.

Bevares man kan droppe automatikken og skifte sekventielt via padlerne på rattet, men der findes reelt ikke noget roligt alternativ, når der går morfar i os og det eneste man ønsker er rolig og komfortabel kørsel. Jo, tænker djævlen på vores skulder og skriger i vores ører: der findes skam et alternativ; vi kan bare skride ud af M6 og købe en skoda fra 1987. En M6 som køres med blød hat, vor herre bevares! Det svarer til at skyde den berømte gråspurv med kanonen Tykke Bertha. En M6 er sin egen og kræver at blive kørt hårdt. Ellers er det spild af pengene.

Lang lige landevej, ædt og fortæret på 10 sekunder.

Alt i læder
Kabinen er naturligvis klædt i lækkert og silkeblødt læder og stolene har alt til optimal indstilling via elektriske kontakter. Og bedre endnu, sæderne kan indstilles så der er plads til chauffører i alle størrelser. Og bedst af alt, sædet kan indstilles så det også passer i bredden. En ting vi sætter umådeligt meget pris på efter at være blevet klemt i Honda Civic Type R.

Man kan ikke sælge biler i USA uden en eller flere kopholdere til Diet Coke eller tynd koffeinfri kaffe i styroform bægre. Men selv ikke kinesiske bilproducenter ville vove en kopholder med så usselt et design, som den man finder i M6. Den er ganske funktionel, men køn er den altså ikke. Og hvad med en eventuel passagerkop?

Lækker kabine, men begrænset plads på bagsædet.

Den stille glæde
Køreglæden er enorm, fantastisk, begejstrende og en helt masse andre positive ord. Og enormt kostbar, skønt det er umuligt at finde fornuftige konkurrenter man kan sammenligne det 10 cylindrede og Formel 1 inspirerede omdrejningselskende kraftværk med. Der er perfekt lyd fra motoren og skulle man blive træt af vrælet, så klarer de 10 højtalere og en subwoofer at banke lyden ud i den intime kabine, så håret bliver blæst tilbage.

Tilbage på ringvejen og de andre bilisters misundelige blikke ved de mange lyskryds. Og hvor var det fedt at  nyde følelsen af at være for gammel og for fornuftig til at konkurrere med de andre bilister om at komme først ud af lyskrydset. Så kære lånte M6: Jeg håber ikke at du følte dig alt for krænket i din racersjæl, da vi lod en Yaris Sport komme først fra land på ringvejen. Du og jeg ved jo godt, at der ikke er nogen match for os ved byens mange lyskryds. Vi kørte knap 1.000 km i testugen og så ikke en eneste bil, som kunne køre fra os. Ikke en eneste!

Bilen ligner en million … eller rettere to. Monsteret koster det samme som et nybygget hus – i hvert fald i Jylland.

Frygten
Retur til redaktionen og bilen henstilles på den videoovervågede parkeringsplads bag pigtråd og den store automatiske gitterport, der er beregnet til at holde entreprenørmaskiner inde. Livet med dig er smukt og låneglæden er enorm. Men så, pludselig er arbejdsdagen slut og bilen skal med hjem til forstæderne. Folk kigger på os nu. Nogle tænker drømmebil. Andres blikke signalerer misundelse. Endelig er der de blikke, der signalerer at sådan en bil kan man kun købe hvis man handler med euforiserende stoffer eller arbejder som bolighaj.

Sådan en M6 er frygtelig bred og pludselig føles indkørslen og stenene omkring den frygteligt snæver og angsten for buler og ridser bliver igen meget stor og regulær. Med lidt hjælp fra parkeringssensorerne går det dog fint og bilen kommer på plads.

Speedometer til 330 km/t – som nås hvis begrænsningen pilles fra.

Konklusion
Efter en uge i selskab med den sorte BMW M6 er redaktionen delt. Vi er dog enige om at det er en lynende hurtigt coupe med designet lige i øjet. Bilen stjæler opmærksomheden hvorend den kommer end. Selv i Tyskland efter endt autobahn ophold, trækker den blikke til sig og nysgerrige sjæle kigger ind af ruderne og spørger beundrende til topfart og motorydelse. Jo, man kommer i snak med rigtig mange på sådan en uge, så det er også en kørende kontaktannonce.

Hulemanden Carl Mar Møller udtalte primitivt at “Pik er Gud”. Jeg skal ikke gøre mig klog på det udsagn, men jeg ved at Fanden er en bil. Den hedder M6 og hans djævleorgel spiller på 10 cylindre. Det er en fabelagtig, uforlignelig køremaskine, som kun har et eneste problem i vores optik. Den ligeså onde tvillingebroder M5, som koster ½ million mindre, har mere plads, kan omtrent det samme og  ligner til forveksling en rolig sedan. En vaskeægte blodtørstig varulv i fåreklæder. Den snupper vi, tak. Dens storebror – monsteret M6 – er simpelthen for vild!