BMW 320d ED

Når ugens testbil hedder BMW plejer det at handle om dynamik og fartressourcer. Men det kan også handle om at køre langt på literen, når modellen hedder 320d Efficient Dynamics.

Vi har kørt den gamle model i samme motorvariant og var begejstrede for bilen, og ikke mindst det begrænsede forbrug. Den nyeste aftapning har pakket den fantastiske dieselbrænder ind i et design, som redaktionen synes er den flotteste 3-serie nogensinde. Det er med andre ord en bil, som ingen behøver flove sig over.

Men hvad er nu det for noget med at køre langt på literen i en BMW? Skal sådan en bil ikke køres hårdt og til grænsen, hvor BMW har ry for at levere markedets bedste kompromis mellem sport og komfort? Jo, vil de fleste svare og gå på jagt i listen over en sexet benzinvariant med endnu flere muskler.

Men sandheden er at selv BMW-ejere kan blive trætte af at holde i kø ved landets tankanlæg og det råder 320d ED bod på. Officielt hedder forbrugstallet 24,4 km/l. Og inden ejere af Citroen C1, Toyota Aygo eller VW UP ler af det forbrugstal, så er det forbruget for en 4,5 meter lang sedan med god plads. Det minimerer feltet af konkurrenter. Og tager man topfarten på 230 km/t og 0-100 på 8 sekunder rent med i ligningen, bliver feltet yderligere minimeret. Umiddelbart kan vel kun Audi A4 med deres 170 heste TDI motor være med på sammenlignelige vilkår.

Vi kørte mere end halvdelen af ugens test på motorvej og det er selvfølgelig med at til at bringe forbruget en kende ned; vi nåede cirka 20 km/l. Men til sammenligning kører f.eks. en Opel Corsa med ydmyge 75 heste eller Hyundai I20 kortere på literen, når den bliver fodret med motorvej og 130 km/t. Det er væsentligt mindre biler, men langt mindre komfort og motorkraft. Forholder man sig at BMWs kraftværk byder på 163 heste og endnu vigtigere hele 380 NM, så er det intet mindre end en ingeniørmæssig bedrift, at bilen kan køre så langt på literen.

Som altid betyder højere fart et lavere forbrug. Vi kørte for testens skyld en kortere strækning med 90 km/t og der ligger forbruget på cirka 30 km/l. Ved 130 km/t falder det til cirka 20 km/l. Har man en længere strækning på landevej hver dag – uden trafikprop og køkørsel, er det bestemt realistisk at nå 25 km/l eller mere.

Kører man som bilen også kan; med høj fart i sving og kurver og inspirerende landeveje, så stiger forbruget naturligvis markant. Vi tror de fleste ejere af en 320d ED vil nøjes med at glæde sig over det høje kvalitets- og komfortniveau. Og finde trøst i tanken om at der er ressourcer nok til sikre overhalinger, samtidig med, at man snildt kører 1.000 km mellem hver tankning.

Når man kører bilen i såkaldt ecopro mode fordrer computeren hyppige gearskift for at holde forbruget så lavt som muligt; kort efter nålen har passeret 1.000 o/min beder den om næste gear. Og bilen kan klare det. Der er moment nok til en langt større bil og det maksimale moment er klar allerede ved 1.750 o/min.  Sammen med særlige dæk med lav rullemodstand og sænkning af bilen, bliver aerodynamikken og de lave omdrejninger en væsentlig faktor i jagten på flere kilometer i hver dråbe af den dyrekøbte diesel.

Designet er vellykket. Venner og familie som lagde vejen forbi i testugen roste bilen. At de fleste ikke kan se forskel på en 3-serie og storebror 5-serie, gør i vores optik ikke det helt store. Det er flotte biler begge to. En af den slags, som tiltrækker anerkendende blikke i de fleste garager.

Tilbage står spørgsmålet om testbilen til over 600.000 kroner er sine penge værd? I bund og grund handler enhver biltest om hvorvidt forbrugeren får valuta for sine penge. 600.000 er mange penge – undtaget når man handler BMW, Audi og Mercedes. Sådan er vilkårene. Og der findes masser af alternativer i den prisklasse, hvis man kan gå på kompromis med skiltet på bagsmækken. En topudstyret Ford Mondeo, VW Passat eller Opel Insignia er rigeligt indenfor rækkevidde. Her får man om ikke andet langt mere plads og mere udstyr.

BMW er notorisk fedtede med udstyr og hverken en halvdårlig radio eller manglende navigation klæder en bil på den forkerte side af den halve million. Jovist er der el-ruder hele vejen rundt, dellæder på sæderne, fartpilot og bi-zone klima. Men bilen virker på en måde stadig lidt skrabet, prisen taget i betragtning. I hvert fald så længe man skal nøjes med at forholde sig til udstyr på en liste og ikke sætter sig ind på førersædet.

Her går tingene op i en højere enhed. Rat, pedaler, gearstang og sæde gør betjening af bilen til en fuldstændig harmonisk oplevelse. Der ER bare forskel på bilmærker og det skal naturligvis også afspejle sig i prisen. De fleste kan enes om, at BMW laver noget nær den perfekte førerplads. Alting passer og føles rigtigt. Rattet er lækkert, styringen direkte og man føler at man kontrol til alle tider. Det er ufattelig vanskeligt at pege på de mange små ting som til sammen hæver køreoplevelsen over de fleste andre biler. Så på den ene side er vi kede af prisen og på den anden side, forstår vi godt det skal være dyrt.

Kvalitet koster. Og det gør ikke noget, når resultatet er vellykket som med BMWs nye 3-serie.