Honda CR-V med nøjsom diesel

Når Honda introducerer den nyeste dieseludgave af CR-V er der tale om en ganske særlig premiere. Den snupper nemlig førertrøjen i klassen når det gælder om at spare på dråberne og kører hele 22 km/l.
De traditionelle fordele ved en SUV er dog bibeholdt; Honda CR-V er stadig en stor, rummelig bil med et godt overblik og køreegenskaber på niveau med almindelige personbiler.

Traditionelt har størrelsen også betydet et højt brændstofforbrug, men nu bliver tingene lidt anderledes. Den nye Honda CR-V 1.6 Diesel har et forbrug og en CO2-udledning, som man normalt finder hos betydelig mindre biler.

Den nye dieselmotor er den første i Hondas motorserie Earth Dreams Technology. Den yder 120 hestekræfter og har et moment på 300 nm, hvilket sikrer en topfart på 182 km/t og en acceleration fra 0-100 km/t på 11,2 sekunder. Det er ikke en sprinter, men heller ikke noget man skal flove sig over.

Bagagerummet er iøvrigt også klassens bedste med hele 589 liter.

Prisen for CR-V med den nye motor starter ved kr. 370.000 i mindste udstyrsversion og 2-hjulstræk.
CR-V fås med 2.0 liter benzin og 155 hk til priser fra cirka 310.000.

Læs mere på www.hondacr-v.dk