Fra tidernes morgen drømte mennesker om at svæve ved at efterligne fuglenes flugt med fjer og vinger. Anstrengelserne antog mangeartede skikkelser, og blev langt fra alle kronet med held. Folk ofrede penge, arbejdskraft og ikke mindst deres liv i troen på luftfartens fremtid.
Flyvningens historie
Fra den græske mytologi kendes beretningen om Daidalus og sønnen Ikaros. De flygtede fra fangenskab på en øde ø ved hjælp af vinger fremstillet af fuglefjer, som de limede til armene med bivoks. Ikaros lod sig beruse af farten og højden og fløj så tæt på solen, at varmen smeltede voksen. Ikaros tabte vingerne, styrtede i havet og druknede. Hybris og nemesis gik som altid hånd i hånd.
Andre kendte skildringer af menneskets stræben mod himmelen er optegnelserne fra Leonardo da Vinci (1452-1519). Renæssance-geniet var både billedhugger, ingeniør, opfinder og ikke mindst kendt for sit maleri af Mona Lisa, men efterlod sig også hundredvis af tegninger af propeller, helikoptere, faldskærme samt svævefly. Oprindeligt var da Vincis design baseret på detaljerede studier af fuglenes flyvning, men senere erkendte han, at fuglenes bevægelser ikke kunne efterlignes og tegnede derpå fly med faste vinger.
Omkring år 1670 skitserede jesuitter-præsten Francisco de lana Tertzi et skib der skulle holdes oppe af fire kæmpestore kobberkugler. Kuglerne skulle suges tomme for luft og blive lettere end den omgivende atmosfære, men ideen lod sig aldrig udføre i praksis.
Ballonflyvninger og luftskibe
I starten af 1700-tallet tog menneskets stræben mod himmelen fart, i første omgang inden for ballonflyvning og luftskibe. De fleste betragtede på daværende tidspunkt de flyvske foretagender og pionererne selv som fantaster, der ikke havde rod i den jord, de påstod at kunne lette fra.
Den 19. september 1783 fik brødrene Joseph og Etienne Montgolfier imidlertid succes med varmluftsballonen Aerostat Reveillon, der steg til en højde af 500 meter i overværelse af den franske konge, Louis XIV. Passagererne var et får, en and og en hane, der alle nåede velbeholdne til jorden igen.
To måneder senere, nærmere bestemt den 21. november 1783, foretog Montgolfier-brødrene historiens første bemandede flyvning med en varmluftsballon. Oprindelige planer om at sende to straffefanger op blev forpurret af borgerskabet, der frygtede, at de to passagerer ville blive helte, hvis de imod forventning overlevede. Derpå meldte videnskabsmanden Pilatre de Rozier og Marquis d’Arlandes sig frivilligt, og opstigningen uden for Paris var en stor succes. Under hele den 25 minutter lange tur måtte de to mænd duppe ballonen med våde svampe monteret på lange stænger, fordi gløder fra det medbragte fyrfad fløj op på ballondugen af papir og stof.
Gennembruddet
Luftfartens pionerer søgte hele tiden nye grænser, og ofte med livet som indsats i jagten på nye rekorder. Det blev et kapløb om hurtig verdensberømmelse, tilskyndet af pressens appetit på det ekstreme og det excentriske. I 1785 blev Pilatre de Rozier dræbt da han forsøgte at overflyve den Engelske Kanal i en blanding af en varmluftsballon og en brintballon. Kort efter start blev brinten antændt af gløder fra fyrfadet og ballonen eksploderede.
Nye rekorder kom ellers som perler på en snor. I 1803 satte Etienne Gaspar Robertson højderekord ved at stige til 7.280 meter i en ballon og i 1848 fløj William Samuel Henson og John Stringfellow 40 meter med en modelflyver trukket af en dampmaskine. Dette var verdens første motoriserede flyvning med en maskine, som var tungere end luft.
De første konstruktioner var spinkle, og de mekaniske kræfter ikke skænket megen overvejelse før engelske Sir George Cayley greb tingene systematisk an og regnede på faktorer som modstand, trækkraft, opdrift, fremdrift og vægt, der var afgørende for flyveevnen. I 1849 lettede Cayleys første modelfly fra jorden. Den første flyvning mellem to nordiske lande skete den 15. august 1851. Her fløj italieneren Joseph Tardini i luftballon fra Tivoli i København til Sverige. Joseph Tardini gentog senere kunststykket, men ved en opstigning 14. september fra Christiansborg Slots Ridebane drev han ud over Øresund og druknede under et fortvivlet forsøg på at redde passagererne ved at lette ballonen for sin egen vægt.
Den spirende luftfart var i det hele taget præget af uheld, ofte med dødelig udgang. Ingen vidste reelt, hvordan en motoriseret flyver skulle se ud, bortset fra at den sikkert skulle minde om en fugl. Det var tyskeren Otto Lillienthal, der i 1890erne bragte flyvningen et stort skridt videre med sine banebrydende aerodynamiske forsøg med selvbyggede glideplaner. Det var spinkle konstruktioner med pinde, overtrukket med tyndt lærred. Otto Lilienthal foretog mere end 2.000 glideflyvninger, men omkom i august 1896 under en glideflyvning, hvor han forsøgte at bevæge et ror med nakkemusklerne.
Wright-brødrene med verdens første flyvning
Luftfartspionererne havde det til fælles, at deres fartøjer var underlagt naturens og især vindens luner. Det var præstesønnerne og cykelhandlerne Orville Wright (1871-1948) og Wilbur Wright (1867-1912), der som de første foretog en kontrolleret, motoriseret flyvning i flyvemaskine, der var tungere end luft.
Wright-brødrene var fascineret af Lilienthal og rystede over hans død. De fortsatte metodisk hans arbejde med at bygge glidefly og høstede erfaring gennem systematisk anvendelse af vindtunneler.
Den første flyvning fandt sted ved Kill Devil Hills i North Carolina. Datoen var torsdag den 17. december 1903 eller mere end 120 år efter den første bemandede flyvning med ballon. Den fjerde og længste flyvning denne dag i den spinkle dobbeltdækker Flyer varede 59 sekunder og strakte sig over 852 fod. Der var tale om en såkaldt hopflyvning, dvs. en flyvning ligeud. Først i 1904 gennemførte brødrene flyvninger i tre dimensioner. Brødrene Wright havde allerede den 14. december 1903 foretaget historiens første motordrevne flyvning i en flyvemaskine tungere end luften, men denne flyvetur varede blot 4 sekunder.
Siden da er flyvningen blevet hverdag for millioner af mennesker, og hver dag forbindes verden af det globale netværk af flyruter.