Undervogn er betegnelsen for “bunden” af bilen. Betegnelsen dækker over bremsekomponenter, styretøj, forbro, bagbro, affjedring m.v.Som regel vil man tale om en hård eller blød undervogn, når man skal beskrive køreegenskaberne. Det henviser til hvor stabil undervognen, altså hvor hård affjedringen er og hvordan de øvrige komponenter i undervognen er sat op.
I flere topmodeller kan undervognen justeres elektronisk fra blød og komfortabel til hård og sportslig.
———————————————————————————————
I takt med at bilerne fyldes med diverse ekstraudstyr, kan det være svært at
holde rede på alle forkortelserne og begreber.
Bilogmotor.dk har samlet en ordbog over biludtryk, som hjælper dig til at forstå bilerne bedre.
Se hele ordbogen på www.bilogmotor.dk/bilordbogen