Seat Altea 1.9 TDI Reference

Det er sjældent redaktionen falder pladask for en bils design, men ikke desto mindre var det tilfældet med Seats Altea, som syner næsten smuk. At testbilen var i den flotte farve Volcan Red, gjorde det ikke værre. Det er faktisk en bil som man gerne går en ekstra runde om, inden man sætter sig ind.

Ny klasse
Da Seat i 2004 introducerede Altea for første gang, var der lagt op til et brud med eksisterende klasser. Seat Altea ville være sin helt egen og fik klassenavnet MSV – Multi Sports Vehicle. Nu er det jo ikke fordi vi ligefrem mangler klassifikationer til biltyper, i en tid, hvor alle producenter gerne vil være noget for sig selv og derfor skaber nye klasser i tide og navnligt utide. Hvis man ser bort fra marketingafdelingens bestræbelser på at skabe opmærksomhed, så er Seat Altea rent faktisk en anderledes og forfriskende bil i et segment, hvor Golf havde sejret i årtier.

Sportslig
Målet var at skabe en biltype som var sportslig, men samtidig brugbar for mere end føreren. Man ønskede at kombinere sportsvognsegenskaber med familievenlig funktionalitet. Det er meget tæt på at det er lykkedes, må vi erkende efter en uge i bilen. Køreglæden er intakt, man sidder godt i sæderne og rattet ligger godt hånden. Gearskiftet fungerer upåklageligt og bilen står på spring efter en omvej. Man sidder vældigt godt i sæderne, instrumentering er god og overskuelig. Rødt lys i display og de Alfa-inspirerede instrumenter er en liret, men velfungerende detalje. Rattet er højde og længdejusterbart og sædet kan også justeres i højden, så der er alle muligheder for at finde sig godt til rette. Alt er godt. Og alligevel ikke helt. For motoren kan ikke helt følge med.

Brøsig motor
Motoren i testbilen er en 1.9 liters pumpedyse diesel som deles med Golf og Octavia. Den yder 105 heste og 250 nm ved 1.900 omdrejninger. På papiret fuldt ud tilstrækkeligt og den gør da også et hæderligt stykke arbejde, men vi syntes den var en kende for larmende. Dieselstøjen trængte lidt for meget igennem til kabinen under accelleration, mens den ved konstant fart var mere acceptabel. Vi ved at VW koncernen kan gøre det bedre, så hvorfor ikke også i Seat? Om det er et forsøg på at gøre den sportslig, skal vi ikke kunne sige. Vi sætter naturligvis pris på at køre langt på literen, men bilen indbyder måske mere til en benzinmotor eller ihvertfald en mere kraftfuld dieselmotor, hvis man skal få det fulde udbytte af vognens sportslige egenskaber. Vi kørte bilen i frisk tempo, men absolut ikke sportsvognsagtigt. Derfor kan det også undre at vi i testugen ikke kom over 15 km per liter diesel. Det er lige før, at benzinmodellen i praksis vil kunne matche dette tal.

Udstyr
Den testede version er med Reference udstyr og det er den billigste dieselversion. Skal det være dyrere hedder det Stylance eller FR. Vi syntes nu ikke umiddelbart at mangle noget. Der er elruder, el-spejle, aircon, sædevarme og fjernbetjent centrallås som det vigtigste. Den indbyggede radio med CD/MP3 skal fremhæves for netop MP3 delen. Det fungerer rigtig godt og displayet er stort og med gode knapper til at skifte ikke bare mellem numrene, men tillige mellem eventuelle mapper på din CD-rom. Det er er faktisk rigtig smart. Eneste ulempe er volumenknappen, som lige kræver tilvænning. Der er omtrent kun en halv omdrejning fra aboslut tavshed til diskoteksniveau.

Fantastisk farve
Det kan lyde underligt at blive imponeret over en bils farve, men det er ikke desto mindre tilfældet. Alle vi talte med i testugen, syntes den mørkerøde farve var flot. Volcan Red hedder den og den er værd at gå efter. Glem sort og sølv, for denne metalfarve klæder bilen bedst. Fra visse vinkler ligner den ligefrem en italiensk sportsvogn. Ja, du læste rigtigt. Mini-Ferrari er ikke noget helt upassende kælenavn for denne Seat. Men Ferrari kommer næppe diesel på tanken.

Kabine
Kabinen er forhøjet og det giver god plads på bagsædet. Den obligatoriske test, hvor vi først lader føreren på 188 cm indrette sig komfortabelt på forsædet og derefter sætter selvsamme person på bagsædet, faldt ihvertfald heldigt ud. Sæderne er høje og benpladsen føles bedre, end det umiddelbart tager sig ud. Vi kørte gerne langt i denne bil, også som passagerer på bagsæderne. Bagagerummet er med 409 liter ikke det største, men det er meget regulært og vi havde ingen problemer med at laste det og få det hele med i testugen.

Seats forvandling
I gamle dage var Seat bestemt ikke et mærke, nogen rigtigt regnede for noget. På mange måder minder historien om Skoda. I midtfirserne kunne ingen tage nogen af mærkerne seriøst. Idag er begge mærker, takket været VW koncernens mellemkomst, blevet til veletablerede producenter af kvalitetsbiler. Det er en forvandling, må kun kan tage hatten af for. Ikke mindst, fordi VW formår at profilere de enkelte mærker, uden at de kolliderer alt for meget med hinandens målgrupper. Lidt forenklet kan man sige at argumenterne for VW, Skoda og Seat er henholdvis kvalitet, pris og sport. Seat gør det bedre end nogensinde og modelprogrammet er alsidigt.

Konklusion
Prisen på 288.000 for den testede version, får den til at virke som det bedste kompromis mellem udstyr, sport og anvendelighed i dagligdagen. Billigste model er 1.6 benzin til kr. 240.000, mens dyreste er FR udgaven med 170 hestes dieselmotor til kr. 390.000. Den testede udgave mangler sådan set ikke noget og vil være det mest fornuftige valg for de fleste familier. Spørgsmålet er så om en biltype som netop Altea, skal vælges alene på fornuften og ikke på det sportslige? Vi tror derfor mange vil vælge at komme den på gule plader og tage en af topversionerne med 170 eller 200 heste. Det skal være dem vel undt, men bilens styrke mener vi først rigtig viser sig, når den købes på hvide plader. Her får man ganske enkelt en alsidig og køreglad maskine, som tilmed er skøn at kigge på.