50 år med Princess

Princess er en af verdens førende producenter af Yachts. Firmaet blev grundlagt i 1965 og har siden produceret et hav af luksuriøse motorbåde i alle størrelser.

Har man været en tur forbi en lystbådehavn har man sikkert set en eller flere modeller fra Princess Yachts, der oprindeligt blev grundlagt i 1965 under navnet Marine Projects (Plymouth) Ltd.

Princess er et af Europas stærkeste brands indenfor motorbåde og Motor Yachts med eget værft i England. Princess 37 V Hull blev lanceret i 1974 og i 1980 designede Bernard Olesinski den første Princess 30DS, hvilket skabte et samarbejde omkring design, der endnu består.

I 1990 lancerede man Princess 65 og Princess 48-modellerne, der året efter blev fulgt af blandt andet Princess 406 Riviera. I år 2000 lancerede selskabet sit nye “flagskib” i skikkelse af Princess V65 og året efter skiftede selskabet navn til Princess Yachts International plc. Dette selskab blev i sommeren 2008 opkøbt af luksusvirksomheden Louis Vuitton Moët Hennessy (LVMH) for omkring £200 millioner.

I 2014 lancerede selskabet en nye serie af både med Princess S72 S Class Sportbridge yacht, og i 2015 kan selskabet fejre 50 års jubilæum. Blandt selskabets andre topmodeller er Princess 98 Motor Yacht.

Princess i Danmark

Herhjemme forhandles bådene af Princess Danmark, der er beliggende i Hundige Havn i Greve. Firmaet samarbejder med Svensk Båtcenter i Gøteborg og Nye Norsk Båtsenter i Bergen. Det danske selskab ledes af direktør Peter Vinther, der er daglig leder og har arbejdet med salg af Princess-både siden 1996. Firmaet forestår salg af både nye og brugte både.

Princess Danmark
Hejren 11
2670 Greve
[email protected]
www.princess-danmark.dk