Ingen troede rigtigt på, at Sverige kunne producere en superbil, men ikke desto er det præcis hvad Koenigsegg har præsteret. Og de har tænkt sig at blive mere end blot en fodnote i historien om superbilernes æra.
Den svenske drøm
Selskabet er skabt af Christian von Koenigsegg (født 1972), som i 1994 dannede grundlaget for sin livslange drøm; at bygge en supersportsvogn med international klasse. Mange rynkede på næsen af drengedrømmen, men allerede et år senere kunne verden se, at intentionerne var gode nok, da en prototype blev præsenteret.
10 års jubilæum
I 1996 rullede den første bil ud til test og snart var CC en realitet. Første model havde tilnavnet 8S, nogle år senere kom CC R og i 2006 var turen kommet til CCX modellen. Grundlæggende er designet meget ens, så der er i princippet tale om opdateringer og modifikationer. At bilen ikke bare kører stærkt på papiret viste en CCX da den slog rekorden i BBCs Top Gear og blev den hurtigste bil hidtil rundt på testbanen.
Verdens hurtigste bil – for en stund
Foruden succesen i Top Gear havde Koenigsegg æren af at være verdens hurtigste bil, i hvert fald for en stund. Den 28. februar 2005 kørte en CCR 387,87 km/t på Nardo banen i Italien. Dermed overtog den tronen fra McLaren F1 som havde siddet tungt på titlen i mange år.
Koenigsegg fik lov at beholde titlen som verdens hurtigste bil indtil 25. september samme år, hvor Bugatti Veyron brød 400 km/t barrieren og skrev sig ind i historiebøgerne.
En tur over broen
Der findes ingen officiel dansk importør, hvorfor eventuelle interessede købere skal henvende sig på den anden side af Øresund. Det klarer man nok også, hvis man har 10 millioner kroner til en bil. Ifølge redaktionens oplysninger findes der endnu ingen Koenigsegg på danske plader endnu, og det er en skam, for det er en ualmindeligt flot bil, som viser at design ikke kun lader sig gøre i det sydlandske.
Tal og teknik | |
Model: | Koenigsegg CCX |
Årgang | 2006 |
Produktion | Ukendt |
Pris: | 10 mio. |
Motortype: | 8 cylindre, v-form, kompressor |
Brændstof: | Benzin |
Træk: | Baghjulstræk |
Slagvolumen: | 4.700 ccm |
Ydelse: | 806 hk ved 5.700 o/min |
Moment: | 920 nm ved 5.700 o/min |
Gearkasse: | 6 trin manuelt |
Topfart: | 395 km/t |
0-100 km/t: | 3,2 sekunder |
0-200 km/t: | Ikke oplyst |
0-300 km/t: | Ikke oplyst |
1/4 mile: | Ikke oplyst |
Forbrug opgivet: | 5,9 km/l ved blandet kørsel (EU-norm) |
Tankindhold: | 80 liter |
Bagagerum: | 120 liter |
Køreklar vægt: | 1.180 kg |
Total vægt | Ikke oplyst |
L/B/H: | Ikke oplyst |
Dæk: | 255/35-19 335/30-20 |
Standardudstyr: | Klima, servo, abs, alarm, læder, centrallås, traction control, CD |
Konkurrenter: | McLaren F1, Mercedes SLR, Bugatti Veyron |