Elsker man fart og hidsige motorer, er der ingen tvivl om, at Civic i racerversionen Type R bør overvejes til garagen. Hvor den tidligere model var for voldsom til meget andet end gaderæs, har ambitionen med den nye været at kombinere komfort og sport på en hidtil uhørt facon.
Modellen fås kun med 3 døre for at kunne beholde det mest sporty look. Skønt bilen har taget en smule på i forhold til forgængeren er præstationerne de samme. Det betyder 0-100 km/t på 6,6 sekunder og en topfart på 235 km/t. At det så ikke føles helt så voldsomt er en anden sag.
Vildeste Civic
Vi har tidligere testkørt flere Civic modeller og selvom de ikke umiddelbart er kedelige, så har vi hele tiden ment at bilen havde potentiale til mere. Det råder Honda bod på ved at introducere Type R modellen i Danmark.
Den nye Civic Type R er udstyret med en opdateret 2,0-liters DOHC i-VTEC motor, der tilbyder kortere responstid takket være en ny balanceaksel og et såkaldt ”drive-by-wire” gasspjæld. Maksimal kraft på 201 Hk opnås nu ved 7.800 o/m, mod tidligere 200 Hk ved 7.400 o/m. Ja de kan snurre stærkt, de små japanske kraftværker.
Honda har ikke blot forbedret motorens responstid, men også aerodynamikken og det skulle optimere køreoplevelsen med mere sport og mere fart i svingene. Sandt er det, at vi ved flere lejligheder tænkte “nå, nu skrider den”, kun for at konstatere, at det gjorde den bare ikke. I stedet accellerede den blot videre og videre.
Honda Civic Type R benytter sig traditionen tro af konceptet med VTEC (variable ventiltider og -løft) samt VTC (variabel knastakselteknologi). Det betyder ekstra kræfter ved høje omdrejninger – omtrent som en turbo. Man har valgt at bibeholde dens heftige natur med høje omdrejningstal, og nu sker overgangen til VTEC allerede ved 5.400 o/m og fortsætter helt op til det maksimale antal omdrejninger på 8.000 o/m.
Hvor det tidligere var ret markant når knastakslen slog over i racermode, er det ikke helt så voldsomt i den nye. Måske netop derfor har man ved siden af det digitale speedometer, monteret en såkaldt i-VTEC-måler, der lyser inden for dette omdrejningsinterval.
Vi ville have elsket dig engang
Jeg ville have elsket en Honda Civic Type R den sommer min kæreste boede på en bjergtop i et postnummer hvor landbetjenten og de lokale er enige om at fri fart er en menneskeret og der var 7 km serpentinkrøllet vej og et utal af højdemeter til den nærmeste købmand.
Men nu bor jeg – ligesom de fleste andre – i byen hvor vejene er hullede, motorvejene er fyldt med vejarbejdskøer og lastbilerne elefantvæddeløb. Unge drenge på deres voldtunede EU-45 knallerter spejler sig i din sorte lak, mens de drømmer om at hænge wunderbaum eller plysterninger i dit bakspejl. Og det eneste jeg tænker på, når jeg ser dig klemt mellem de andre biler på gaden, er hvornår kiropraktikeren har tid til at rette min rygsøjle ud efter vores tur gennem sommerregnen.
Bedømmes som baneracer eller brugsbil?
Det er svært at anmelde Civic Type R, for som den står her uden for døren på en hullet vej i indre by og puster ud efter en uge som brugsbil skal man lede længe efter ord, der er fair mod bilen og de tanker Hondas ingeniører har gjort sig.
Andre biljournalister har løst problemet ved at tage bilen med på lukket bane og køre om kap med mere eller mindre oplagte konkurrenter og derefter flyde over med rosende ord om omdrejninger, litereffekt og knivskarpe svingegenskaber. Men som den står der, er det jo en bil med nummerplader og en bil der er beregnet til at blive brugt og blive brugt på vejen.
Men lad os prøve. Når man sætter sig ind kan man glæde sig over at hver enkelt Type R er individuelt nummereret. Vores havde nummer 01875. Spaceball skifte-kulissen er erstattet med en konventionel læderpose. Smag og behag er som bekendt forskellig. Gearknoppen sidder rigtigt, men er lidt for glat at holde på til vores smag.
Hvor instrumenterne i den almindelige Civic lyser blåt, så er de i Type R røde og der er også et lysende Type R logo i instrumentbordet, hvis man nu ikke kan høre modeltypen på motorlyden.
Små stramme sæder
Sæderne er racerstole beklædt med Alcantara i rød og sort. Så snart man har bugseret bagdelen ned i førersædet, ved man, at de ikke bare er konstruerede til at se godt ud. Sæderne er derimod den ægte vare til en tur rundt på den lokale racerbane.
Og det er her kæden hopper af for Honda’s ingeniører. Sæderne er simpelthen for små og stramme til alle der er ret meget over 175 cm i højden og 3 kg tungere end idealvægten. Bevares, det er helt sikkert nødvendigt med den type af greb om chaufføren, hvis bilen skal køres bare ud i nærheden af sine grænser, men efter en ½ time i byen eller på en sporkørt motorvej har jeg ondt i lænden og trykken på siden af brystkassen. Her er alt for meget sport og for lidt komfort hvis man er en voksen mand.
Det tragiske er imidlertid at der er masser af plads på bagsædet, når man først er kommet derom. Plads som Honda ligeså godt kunne havde brugt på forsæder der kunne indstilles fra størrelse brasiliansk formel 1 chauffør ala Rubens Barichello til japansk sumo bryder. Audi kan kunsten, så Honda burde også kunne.
Øh… ISOFIX?
Bagsædet er udstyret med isofix beslag til barnesæder og vi smed da også to børn og tilhørende stole der om, sådan bare for forsøgets skyld. Men ellers er der jo ingen fornuftige mennesker der køber en 3 dørs bil med 201 heste, der gør 0-100 på 6,6 sekunder for at bruge bagsædet.
Men bagsædet er overraskende rummeligt, og det gælder også for bagagerummet. Men bagsæde og bagagerum er heller ikke det man forventer eller tænker på i en bil, der kompromisløst er sat op til sport.
Plus Pakke
Racerversionen kommer i to udstyrsversioner, en standard og en plus-udgave. Vi har testet plus-udgaven, som foruden basismodellens 18″ Alu og Recaro sæder byder på Xenon-lygter samt vinduesviskere med regnsensor, fartpilot, tågelygter, audioanlæg og et Dual-Zone klimaanlæg. Det forklarer merprisen på 46.000 kroner. De penge er godt givet ud, når man alligevel skal i banken. Hverken klimaanlægget eller fartpiloten signalerer GTI sportsvogn, men er rart i dagligdagen og velfungerende. Regnsensor burde være obligatorisk sikkerhedsudstyr i alle nye biler.
Meget lyd
Fra 5200 til 8000 omdrejninger lyser I-VTEC indikatoren op og fortæller chaufføren at motoren nu har øget løftehøjden på ventilerne og er trådt i karakter som den forklædte racer motor den egentlig er. Samtidig bliver motorlyden ekstra høj og jetturbineagtig. De første gange er det dejligt og sjovt at høre på, men når man har flettet af og på motorvejen i andet gear et antal gange glæder man sig i stedet over motorens fleksibilitet og skifter tidligt for at kunne følge med i radioen eller eventuelle passagerers talestrøm. Og det gælder om at komme i 6. gear i en fart, for bilen er meget lavt gearet – 2.500 i 6. gear giver blot 80 km/t.
Meget sportslig eller små ubehagelig
Affjedringen er et sted mellem ikke-eksisterende og meget meget sportslig. Det er rart at mærke, at bilen bliver holdt i et jerngreb når man snørkler sig af sted på små biveje eller accelerer på motorvejsrampen, men man bliver fysisk træt af at køre i bilen når man hopper fra det ene lastbilsspor til det andet på motorvejen. Og rygsøjlen presses sammen på den ufede måde, når man sætter sine 18 tommers lavprofil i et hul man dårligt ville mærke hvis man kørte christiania cykel.
Man presses ganske vist sammen på den fede måde under acceleration og opbremsninger – bremserne er i øvrigt bemærkelsesværdigt omgængelige – men hvor mange steder kan man nyde den slags hvis man ikke skal mobbe de andre bilister på vejen og i øvrigt respektere landets love?
Benzin økonomi
Vi kørte 11,4 km/l og det er vel egentlig meget pænt for en køreoplevelse med 201 HK. Faktisk er det bedre end de lovede 11,0 km/l. Men man kan vist kun interessere sig for benzinøkonomien i en Civic Type R for at lege med tanken om hvorvidt det skulle være den mest benzinøkonomiske bil, der kan nå 100 km på under 7 sekunder.
Vi er vist vokset fra hinnanden
Så kære Civic Type R: ligesom kæresten på bjerget og jeg voksede fra hinanden, så er jeg også vokset fra biler hvor man ikke lige snupper 200 km motorvej uden mærker på krop og sjæl. Med dit besøg har vi kørt langt og meget i samtlige udgaver af dagens Civic program og konklusionen er klar: Civic Diesel er den man bliver gladest for til hver dag og fest og den almindelige 140 HK benzin udgave er uovertruffen value for money i dagligdagen.
Type R er uhyggeligt kompetent til kørsel for sjov af snørklede veje, men klart more pain than pleasure i dagligdagen. Men hvis man bor på en bjergtop, er overbevist om at en Subrau Impressa er en helt almindelig husholdningsbil og hadede kærestens lejede diesel Astra fordi ESPen blandede sig i kørslen, ja så er Civic Type R en aldeles vidunderlig bil. Specielt til den aggressive pris på lige under 400.000 kroner for en komplet racer, der drejer hoveder og drøner om hjørner i DTC stil.
