Inden denne junidag i 2007 var kendskabet til Ferrari begrænset til næsegrus beundring på den forkerte side af snoren på diverse biludstillinger. Nå, ja og så en enkelt prøvesidning af førersædet i en F40 i et kælderlokale. Et møde, som jeg huskede kun alt for godt, da det med al uønsket tydelighed afslørede at mit korpus var mindst 40 kg for tungt og 20 cm væk fra idealet af den klejne jockey, som åbenbart sidder model for sæderne i Ferraris udviklingsafdeling.
Belært af skade havde jeg derfor advaret leverandøren af den forestående køretur om at min kampvægt skulle måles med 3 cifre og højden mere end 6 fod. Heldigvis skulle det vise sig ikke at være det helt store problem; Ferrari 348 TS er versionen med aftageligt targatag, så det kunne jo altid lade sig gøre at køre under åben himmel. Hvis vejrguderne var med os.
Selvom bilen er 14 år gammel, ser den imponerende frisk ud, da den kommer rullende imod mig. Jeg føler for første gang i meget lang tid ærefrygt overfor en bil, da jeg går det røde monster i møde. Farven er stadig den flotte rosso Ferrarirød, som de fleste forbinder med netop disse biler. Man kan få både blå, gule og sorte Ferrarier, men for alle kendere er den røde farve den eneste ene. En rigtig ferrari er ferrari-rød.
Tre modeller
Ferrari 348 blev produceret i 3 versioner; spider som er en ægte cabriolet med stoftag, TB som er en lukket coupe-udgave og endelig TS som er versionen med aftageligt targa-tag. Det er sidstnævnte, som ruller mig i møde på denne fredag, som snart bliver til Ferrari-dag.
Bagdelen først
Bilen er meget lav og kan med sine 117 centimeter over asfalten kun lige akkurat forcere vejbump og andre trafikhæmmende foranstaltninger, som ingen ægte Italiener med fuldblod i årerne bryder sig om.
Jeg erindrer det gamle trick med at sætte mig ind med bagdelen først. At stige ind på traditionel vis er dømt til at mislykkes på pinligste vis. Så derfor ind med bagdelen først og sving så benene ind i brønden. Man sidder dybt. Lædersædet føles faktisk som om det er klistret direkte på vejen. Reelt er 348 TS så lav, at når bilen skal parkeres, så skal man ikke være for tæt på kantstenen, ellers kommer der ridser i dørens lak.
Brølet fra fortiden
Bilen er fra 1993 og som sådan 14 år gammel. Umiddelbart skulle man tro at bilen ville høre hjemme på et museum. Det gør den måske også, men i givet fald alene fordi den er en arkitektonisk og mekanisk bedrift, som er værd at bevare. Motormæssigt og køremæssigt lever den til fulde op til de fleste af de nutidige sportsvogne.
Den store V8 centermotor er på 3,4 liter og yder 300 heste. Der er 2 overliggende knastaksler og 4 ventiler pr. cylinder. Med en egenvægt lige under 1.400 kilo, skal du være glad for at dækkene bagtil er i størrelsen 255-50 ZR på 17″ fælge. Kraften overføres ekstremt overbevisende til underlaget. Den bil bremser, styrer og accellerer som en sportsvogn – hvad den jo også er.
Den gamle kliche om at den kører som en gokart er ikke misvisende. Vi havde samme dag afleveret en Ford Mustang med samme antal heste som Ferrarien. De to biler er tilmed lige hurtige fra 0-100, nemlig 5,5 sekunder, men de er også som nat og dag. Hvor Mustang brøler tungt, så vræler Ferrariens V8 hysterisk som en racer. Det lyder fantastisk og accelerationen føles væsentlig hurtigere i den hidsige italiener, selvom den på papiret er identisk med Forden. Den lyder ganske enkelt fabelagtigt. Det er en fuldblods racer med fantastiske køreegenskaber.
Kun benzin
Koblingen er tung, men dog ikke værre end at man kan træde den i bund, uden at bruge alle sine kræfter. Gearet kan ved første møde virke en smule kantet. Der er omvendt skiftekulisse, hvor 1. gear ligger nederst til venstre og 2. og 3. gear er lagt over for hinanden i anden række i den åbne kulisse. Når man sidder i en Ferrari for første gang, så passer man jo godt på tingene og kører måske pænere end bilen bryder sig om. I hvert fald viser ejeren med sine hurtige og nærmeste brutale gearskift, at det er sådan en Ferrari skal køres. Nu er der ingen ryk eller tøven, som da jeg kørte; nu er der bare en sprød accelleration og en fantastisk lydkulisse fra den brølende V8-motor bag os.
Der er ingen servohjælp til styringen, men det hele passer perfekt, hvis man giver den gas og kører den hårdere end almindelige biler. Det er iøvrigt hele køreturens pointe. En Ferrari er, uanset alder, ikke en almindelig bil. Det er en racer, skabt til banen og til beundring.
8000 eksemplarer
Bilen blev designet af Pininfarina og dens smukke linjer kan stadig nydes mange steder, for de fleste kører endnu. Ferrari 348 blev introduceret i 1990 på Frankfurt Motor show og inden den gik ud af produktion, trillede der 8.000 eksemplarer ud fra fabrikken. En motorrevision i 1993 med ændret udstødning hævede ydelsen fra 300 til 320 hestekræfter.
Kunne den køres til hverdag og ikke bare fest? Ja, svaret er nemt, for der kører faktisk flere rundt på danske veje. Den gamle fordom om at man skal købe Porsche, hvis man bruge sin sportsvogn hver dag, er ikke noget Ferrari-ejere bryder om at høre. Den bil vi fik lov at teste havde kørt adskillige tusinde kilometer siden den blev leveret fra fabrikken. Så den kan godt bruges – også på det danske vejnet.
En Ferrari står for to ting; fart og fascination. Det første kan man ikke rigtig få lov at opleve på danske veje, uden at komme i dialog med politiet. Fascinationen er dog altid til stede og nem at opleve, også selvom bilen holder stille. Parkér bilen foran en cafe i indre by og interessede vil flokkes om den, som ørkenvandrere ved oasens limonadestand.
Et fornuftigt køb
Ja, læs lige overskriften igen. En brugt Ferrari er det et fornuftigt køb? Lad os for en stund glemme hvor hurtigt den sluger benzin og hvor svært det er at få den forsikret. Og den koster vel også en formue at servicere? Både og er det korrekte svar.
Selvfølgelig er det ikke nok, at Ferrari i sin tid leverede bilen inklusive en læder værktøjskasse med de mest nødvendige reservedele og værktøj, samt en læderindbundet instruktionsbog. Det alene gør dig ikke til mekaniker, og da slet ikke på en Ferrari. Men det er alligevel muligt at finde dedikerede mekanikere rundt om, som gerne hjælper med at skrue på bilen til rimelige penge.
Men en Ferrari kan være et fornuftigt køb fordi den holder værdien ganske godt. En 348 TS hører ikke til de mest eftertragtede modeller, som faktisk ligefrem kan stige i værdi. Men at bilen på 14 år kun har tabt noget, der minder om 50% i værdi, er alligevel en præstation der er værd at nævne. Hvis du køber en fabriksny topmodel fra et af de tyske mærker, skal du forvente samme afskrivning på de første 3 års ejerskab.
Da “min” Ferrari 348 TS forsvinder efter et alt for kort bekendtskab, overvejer jeg kort at foretage en opringning til min bank. De har jo flere gange sagt at vi snart skal tage stilling til at den gamle stationcar skal udskiftes …
Tal og teknik
Model: Ferrari 348 TS
Årgang: 1993
Pris: Cirka 700.000 inkl. registreringsafgift
Nypris: cirka 1.500.000
Motortype: 8 cylindre, V8, centermotor
Brændstof: Benzin
Træk: Baghjulstræk
Slagvolumen: 3.405 ccm
Ydelse: 300 hk ved 7.200 o/min
Moment: 310 nm ved 4.000 o/min
Gearkasse: 5 trin manuel
Topfart: 275 km/t
0-100 km/t: 5,6 sekunder
0-200 km/t: 19,9 sekunder
Forbrug opgivet: 8,4 km/l (blandet kørsel)
Bagagerum: 200 liter
Køreklar vægt: 1.393 kg
L/B/H: 423 cm /190 cm/117 cm
Testperiode: Juni 2007
Testvarighed: 1 dag
Testlængde: >100 km
Testvejr: Overskyet, let regn, 20 grader
Testområde: Danmark
Standardudstyr: Elruder, aircondition, ABS
Konkurrenter: Lamborghini, Maserati
Vurdering: * * * * *