Det er først i weekenden den 12. og 13. maj, at Peugeot har Danmarkspremiere på den nye 208, men interessen har allerede nu været massiv.
Der er høje forventninger, når Peugeot forhandlerne den 12.-13. maj landet over slår dørene op til Danmarkspremieren på den nye 208. Skuer man til bilens oprindelsesland Frankrig, vidner de allerede 19.000 underskrevne slutsedler om, at den lille løveunge har sat kløerne fast for at blive.
Den længe ventede 208 repræsenterer det næste tigerspring for Peugeot. Det er store ord om en lille bil, men Peugeot 208 rummer også en række unikke features, der skal prøves og opleves.
Det lille rat er udviklet, så man får direkte udsyn til instrumentbrættet og det reagerer på selv den mindste bevægelse, hvilket er med til at give en følelse af at være i ét med bilen. Den nye model er op til 173 kg lettere i forhold til forgængeren, og det giver ikke blot en reduceret CO2-udledning på helt ned til 87 g/km, men smitter også af på køreglæden. Og så er der kælet ekstra for detaljerne i kabinen med det stilrene, sporty design og den moderne og innovative touchscreen.
Reaktionerne fra den danske motorpresse har været meget positive efter den første test af den 208. Missionen om at skabe en bil, der kan løfte arven fra den legendariske 2-serie ser ud til at lykkes.
Adskillige bilmedier har omtalt den nye model i rosende vendinger og så er den franske løveunge tilmed overkommeligt rent prismæssigt. Peugeot 208 starter nemlig på priser fra 126.990 kr.
Den nye Peugeot 208 fås i tre forskellige udstyrsniveauer: Access, Active, Allure og motorprogrammet består af fire forskellige benzinmotorer og fire forskellige dieselmotorer.
En 208 Acces 3-dørs med 1.0 VTi 68 hk fås til 126.990 kr. Af standard udstyr kan bl.a. nævnes ESP, 6 airbag, 16” alufælge, CD-radio, el-ruder for, el-betjente sidespejle med blinklys, head-up instrumentpanel mv.
Active-niveauet omfatter blandt andet indfarvede elektroniske sidespejle med varme, 7” Touch-Screen infotainmentsystem med bluetooth, aircondition, fartpilot/-begrænser m.v. Prisen for en 208 Active 5-dørs 1.2 VTi med 82 hk er 159.990 kr., mens en 208 Active 5-dørs 1,6 e-HDi med 92 hk fås til 194.990 kr.
Ønsker man en 208 Allure 5-dørs 1.6 e-HDi med 114 hk koster den 254.990 kroner, men så får man også et udstyrsniveau med blandt andet 16”alufælge, bi-zone klimaanlæg, læderrat, Visi Pack, forkromet udstødning, LED kørelys, kromliste omkring vinduer mv.