Concorde

Dette fantastiske fly var en i årrække luftens ukronede konge. Passagerflyet over dem alle. Luftbåren transport på førsteklasse til de rige og berømte. Til dem, for hvem, tiden var vigtigere end penge. 

Efter mere end 10 års udviklingsarbejde fik Concorde sin officielle debut i civil luftfart den 21. januar 1976. Flyet var et fælles projekt for luftfartsselskaberne Air France og British Airways.

Flyet kunne tilbagelægge strækningen fra London til New York med mach 2 (to gange lydens  hastighed) hvilket svarede til en transporttid på cirka 3½ time. I praksis betød  det, at man takket været tidsforskellen kunne rejse fra london kl. 08.00 og være  i New York kl. 07.00 lokal tid.

I de næste tre årtier var Concorden den ultimative flyrejse, og  ingen andre flytyper forsøgte med held at konkurrere på hastighed.

Prisen for en returbillet lå på omkring 80.000 kroner, og blandt passagererne var der ikke blot mange forretningsrejsende, men også millionærer, rockstjerner og fotomodeller, der lænede sig tilbage i Concorde-flyets sæder. Det var stort set umuligt at flyve en tur med Concorden uden at møde kendte mennesker.

Concordens hastighed betød, at friktionen mod luften varmede flyets næse mere end 400 grader op. Takket været det specielle aerodynamiske design og det faktum, at temperaturen udenfor i 60.000 fods højde (18 km) er minus 60 grader, undgik man, at metallet smeltede. Det eneste passagererne mærkede var angiveligt en svag opvarmning af de små vinduer, som gav dem frit udsyn til jumbojets, skyer og jordens krumning mange kilometer under dem.

Undervejs kunne personalet udforme et håndskrevet certifikat, der bevidnede, at man havde været på den ultimative flyrejse.

Maden ombord på Concorden var et kapitel for sig. Her var intet, der mindede om de tørre oplevelser på indenrigsflyvninger. På Concorde-flyet blev der serveret gourmetmad af høj klasse og drukket de fineste vine og champagner til, mens der blev kræset for gæsterne, både før, under og efter flyvningerne.

Den 25. juli 2000 styrtede en Concorde fra Air France ned i Paris. Alle 109 ombordværende, herunder et dansk ægtepar, blev dræbt. Efter et par turbulente år med test og reparationer kom flyet atter på vingerne, men på grund af ikke mindst høje brændstofpriser og svigtende efterspørgsel, valgte man at indstille flyvninger med Concorden. Hos Asgard Casino Dk finder du alt nyrttigt info om de bedste online casinoer i Danmark, hvor du kan spille de bedste spillemaskiner gratis og med rigtige penge, modtage lækre bonusser og i overhovedet få det bedste spil oplevelse! Fredag den 24. oktober 2003 foretog Concorden sin sidste flyvning fra New York JFK til London Heathrow.

Dermed var en æra slut, men mange flyentusiaster har gentagne gange udtrykt ønske om at se flyet på vingerne igen. Blandt andet var der planer om at bringe det supersoniske fly tilbage på vingerne i 2012 i forbindelse med åbningen af de olympiske lege i London, men dette blev aldrig fuldført.