Det er bestemt ikke hver dag, redaktionen kan sætte sig til rette i en bil, som koster 1.230.400 kroner plus levering, men BMW 550i er da heller ikke beregnet for meningmand. I hvert fald ikke i Danmark, hvor afgifterne punkterer alle glade bildrømme.
Med lad os for en stund glemme forsikring, benzinpriser og de skatteplagede bilister og sætte kursen mod det som for mange vil være tæt på den ultimative køremaskine. Vi går tættere på og spørger os selv, om det store karrosseri nu også ligner den million prisskiltet lyder på, når man kommer den imøde?
Svaret er ja! Endog et ubetinget ja. Bilen oser af klasse og den helt unikke potens som har været BMWs varemærke gennem flere årtier. Det er tysk kvalitet når det er allerbedst. Det kan mærkes og det kan ses.
Pengeskabet
Dørene åbner let og lukker efter os med et solidt drøn. Pengeskabsagtigt, som man siger. Vi tager plads, sætter nøglen i og starter motoren med et tryk på en knap. Umiddelbart lyder den kun lidt grovere end de andre BMWer vi har testkørt, men vi skulle blive meget klogere i løbet af testugen. Mens motoren småpludrede forventningsfuldt indstillede vi de elektriske sæder via små knapper på siden. Det tager ikke længe at finde en stilling, som passer perfekt til kroppen. Den el-justerbare ratstamme er ekstra udstyr, som måske godt kunne undværes, havde det ikke lige været for den feature, at rattet kører helt op, når man slukker bilen og derved letter udstigning. Når man sidder ned igen, så glider rattet på plads helt automatisk. Det er ikke bare luksus, men særdeles anvendelig luksus.
Lets go!
Automatgearet sættes i D og et forsigtigt tryk på pedalen sætter vognen i gang. Det regner og vejene er glatte, så vi holder os under 3.000 omdrejninger gennem byen. Ved et lyskryds standser vi for rødt og bekæmper trangen til at køre om kap med en Seat, som har set nummeret på bagsmækken og inviterer til at vi viser hvad bilen kan. Vi lader ungersvenden vinde uden kamp, da signalet skifter til grønt. Han forsvinder med en fart der koster klip, mens vi læner os tilbage i det brune læder og nyder musikken i den støjdæmpede kabine.
Det er en adstadig form for kørsel, som denne bil kan til perfektion.
Det flyvende tæppe
Automatgearet bringer os svævende til en motorvej, hvor vi for første gang lader gaspedalen gå helt mod gulvet. Og hvad sker der? I første omgang ikke ret meget, mens ESP systemet forsøger at få bid på den regnveje asfalt. Vi letter foden kortvarigt, og så tager fanden ved bilen. Første gear forsvinder på mindre end 3 sekunder og det samme gør andet gear. Det tager under 8 sekunder før speedometerer viser 130 km/t og danske motorveje siger pænt stop for yderligere spas.
Denne bil er overhovedet ikke skabt til danske forhold og det skyldes den før så uskydigt småpludrende V8, som nu er forvandet til et frådende monster, der accellerer bilen fremad og fremad uden nogen tegn på træthed eller svækkelse af kraft. Imponerende, ja nærmest frygtindgydende. Det er bestemt heller ikke en bil, som kan køres af den uerfarne bilist eller overmodige fartbøller. Den har så rigeligt kræfter nok til en billet til himlen uden returmulighed.
Tilbagelænet stil
Efter et par test af mellemaccellerationer, som presser os voldsomt tilbage i sæderne, indstiller vi fartpiloten til 130 km/t og sætter kursen over Storebælt. Timerne går og der er ingen træthed at spore. Hverken hos os eller bilen. Støjniveauet er lavt, sæderne støtter perfekt og bilen ligger klippestabilt på vejen. Der er gået langturslimousine i bæstet og den klarer opgaven til perfektion. Lige med undtagelse af de obligatoriske pitstop, som den forslugne V8 dikterer med jævne mellemrum. Officielt siger BMW 9,0 km/l og det er tæt på vores sandhed, der klokkede ind på 8,93 km/l ved blandet kørsel. Dog skal det siges at vi kørte behersket og ikke lod os lokke af gaspedalens mange fristelser. Ellers kører man næppe mere end 6-7 kilometer per liter.
Udstyr
Efterhånden som det tidlige aftenmørke sniger sig ind sætter vi større og større pris på det såkaldte Head Up display, hvor informationer om fart og navigation projiceres op på forruden foran føreren. Fremtidsfjollerier? Overhovedet ikke, det fungerer ganske enkelt perfekt og man lærer hurtigt at bruge displayet til at orientere sig frem for det almindelige instrumentpanel, som i øvrigt også er forbilledelig overskueligt.
Førerpladsen er stadig i vores bog den bedste i klassen, selvom ikke mindst Audi A6 bare er blevet bedre og bedre. BMWs I-drive er en smule mere kantet at betjene end audis MMI, men nu hvor vi efterhånden har testet systemet en halv snes gange, ligger det hele i hånden og betjeningen foregår som den leg, systemet oprindeligt var tænkt som.
Forslugen
Efter knap 5 timers kørsel inklusive lidt omveje og besøg på benzinstationer nåede vi vores destination. Tre voksne og to børn i autostole kunne akkurat klemmes ind i kabinen. Fire voksne kører på første klasse, mens man med 5 i bilen føler sig en anelse klemt. Overraskende for de fleste – ikke mindst fruen – slugte bagagerummet både klapvogn, 4 rejsekufferter, dyner og diverse poser med legetøj, bleer og andet habengut.
Fuldt lastet kunne man frygte, at motoren mistede pondus, men sådan leger vi ikke her. Det er fruens hævede øjenbryn fra bagsædet, hensynet til omverdenen og omtanken for afkommet, som holder bilen tilbage i fart, frem for manglende evner. Køreegenskaberne er stadig klippestabile med fuldt læs og den aktive styring fungerer perfekt.
Motoren yder 367 hestekræfter og selvom kapløbet om fart og ydelse de senere år er løbet løbsk er det stadig mange kræfter i en bil. Lad os ikke glemme, at den gamle M5 (E39) ydede 400 heste og at modellen før (E34) blot mønstrede 315 heste. Med andre ord placerer en 550i sig midt mellem de to foregående M5 modeller. Ikke noget dårligt sammenligningsgrundlag.
Jeg siger ikke, at den nye M5 (E60) med 507 heste eller en Brabus Mercedes med over 700 ditto er vanvid. Pointen er blot, at de 367 hestekræfter i en 550i rækker til alle de formål man kan have med en bil på offentlig vej.
Det kan godt være den taber pusten en anelse over 200 km/t og får baghjul af de kraftigste Ferrarier, men til daglig brug – også på autobahn med fri hastighed – er denne bil alt rigeligt. Faktisk sad vi flere gange under testugen med en fornemmelse af at vi kun brugte 30-40% af bilens fartressourcer. En dag kørte vi f.eks. en rute på 40 km med blandet landevej og bykørsel uden at omdrejningerne en eneste gang var over 2000. Det meste af tiden lå nålen mellem 1.000 og 1.500 o/min og vi havde ingen problemer med at følge med trafikken på noget tidspunkt. Det giver en fornemmelse af overskud, som er svær at beskrive med ord. Det er rendyrket køreglæde, der skal opleves.
Så du røgen?
Hvis man vil, er det ikke noget problem at lave hjulspin i andet gear og mærke hvordan bilen kortvarigt trækker sidelæns inden DSC sætter en elektronisk stopper for den slags. Jeg er ikke tvivl om, at BMW 550i er en af de mest potente biler på danske landeveje og man kan sagtens køre et par hundrede kilometer uden at møde en eneste bil, som har flere kræfter.
Men det giver en uhyre tilfredsstillende følelse at være i førersædet på en bil af denne kaliber. Og vi blev aldrig trætte af at blive sat tilbage i sædet, når den store bil sprinter fra 60-100 km/t på 2,7 sekunder. Det svarer til 0,7 sekunder per 10 km/t – det er nærmest uhyggeligt hurtigt. På danske veje kan man reelt ikke køre med speederen i bund mere end nogle få sekunder før kortet er i fare. I øvrigt klares 80-120 km/t på lige så imponerende 3,4 sekunder. 0-200 km/t gøres på 19,4 sekunder.
Er den pengene værd?
Objektivt betragtet er der ingen biler som er millioner værd, når de reelt ikke kan andet end at fragte folk og gods fra a til b. Omvendt får man med en 550i muligheden for at blive fragtet på første klasse eller tage de små snævre sving med omtrent samme adræthed og fart som en porsche. Om man vælger lillebror i form af 540 med 60 heste færre, må være et spørgsmål om temperament. Skal det være helt vildt, smider man nok den ekstra halve million og køber sig en M5.
Vi er glade for at bankbogen endnu ikke sætter os i det vanskelige dilemma ved at kunne vælge mellem en 550i eller en M5. Svaret er i teorien at vi ville vælge noget helt tredje, nemlig 535D. Men det skal ikke forhindre os i at rose den imponerende V8 som præstationsmæssigt kiler sig ind mellem to gamle versioner af BMW M5. Med andre ord en forrygende bil. Til en forrygende pris. Det første takket være ingeniørerne hos BMW. Det andet takket været det ublu danske afgiftssystem. Vi ved godt hvor vores positive tanker går hen.
