1957 Ferrari 250 Testa Rossa

Ferrari 250 tr 1957 en af verdens dyreste bilerBlandt kandidaterne til titlen som verdens dyreste bil nogensinde er en Ferrari 250 Testa Rossa fra 1957. Den eftertragtede bil blev solgt ved en auktion søndag den 17. maj 2009.

Auktionen lod hånt om finanskrisen og mangel på likviditet. Da auktionarius lod hammeren falde lød salgsprisen på ikke mindre end €9.020.000. Det svarer til 67.158.410 danske kroner.

Dermed er den 52 år gamle Ferrari den hidtil dyreste veteranbil, omend den kun indtager en 3. plads på listen over alletiders dyreste biler, når der indregnes inflation.

Auktionen fandt sted i den norditalienske by Maranello ved det 3. årlige Ferrari Leggenda e Passione. Denne event afholdes i samarbejde mellem RM Auctions og Sotheby’s.

Prisen blev budt op af ivrige samlere fra hele verden, der ønskede at sikre sig et stykke enestående bilhistorie. Under auktionen blev buddene højere og højere, både fra deltagere på stedet og over telefonen, og endte altså i godt 67 millioner kroner.

Ferrari 250 tr fra 1957 er en af verdens dyreste bilerEn fuldstændig mageløs Ferrari og en tilsvarende mageløs pris. Godt 67 millioner danske kroner betalte den nye ejer. For bilentusiaster er det svært at pege på en fejl ved denne smukke Ferrari 250 Testa Rossa. Det skulle da lige være, at den ikke holder i redaktionens egen garage. Foto: RM Auctions/Darin Schnabel.

Racerbilen var en af 34 eksemplarer i Testa Rossa-linien, som vandt anerkendelse i Nord- og Sydamerika for en række sejre på væddeløbsbaner. I perioden 1958-1961 vandt Ferrari 250TR bilen således 10 ud af de 19 racerløb, man deltog i.

Vinderen af auktionen i Maranello ønsker at være anonym, men kan glæde sig over at eje en af verdens mest eftertragtede biler, der i øvrigt har stelnummer 0714TR.

Fakta
Ferrari 250 Testa Rossa 1957
Solgt: Auktion
Tidspunkt: maj 2009
Pris ved salg: €9.020.000
Omregnet nutidspris (maj 2009): 67,2 millioner kroner